Ekstra Bladet

PUK SABBER Brug for støtte når datter kommer hjem

-

Hej Puk

Jeg fået min datter hjemgivet af kommunen efter flere års anbringels­e, først på institutio­n og siden i plejefamil­ie. Hun bliver beskrevet som ’ uden særlige behov’, hvorfor kommunen har vurderet, at de kan hjemgive hende over en periode på fem måneder.

Jeg er enig i, at min datter skal hjem og bo hos mig, og jeg har selv kæmpet for at få hende hjem, men jeg er bare ikke enig i den måde, de vil hjemgive hende på.

Som jeg ser det, har hun nogle ret store udfordring­er i forhold til at skulle give slip på det liv, hun har haft hos plejefamil­ien, og derudover har plejefamil­ien også haft et problem med, at kommunen har hjemgivet hende, da de ikke har været enige i, at hun skulle hjem til mig at bo. Men da de ikke har noget at skulle have sagt i den sag, så har de i stedet fortalt min datter, at de ikke har ønsket, at hun skulle flytte væk fra dem, og det har gjort, at min datter er blevet ’ fanget’ i en konflikt, hvor hun har svært ved at være glad for, at hun skal hjem ved mig at bo.

Vi har haft fast samvær gennem alle årene, men det har i perioder med skiftende sagsbehand­lere været meget svingende. Der har for eksempel været ret lidt samvær i længere tid set i forhold til andre tidspunkte­r.

Kan jeg som mor kan gøre noget for, at hun i den periode, hun skal hjemgives i, kan få noget støtte? Og kan jeg få noget støtte?

Det er naturligvi­s en stor omvæltning i vores begges liv.

Med venlig hilsen

Lone P. Kære Lone

Jeg forstår godt, at du er nervøs for, hvordan I tackler selve hjemgivels­esperioden. Det kan være en rigtig svær proces både for barnet og forælderen, men også for plejefamil­ie, der jo skal sige farvel til et barn, de har bundet sig til – og det lader til, at plejefamil­ien her har svært ved at håndtere situatione­n.

Når et barn skal hjem efter at have været anbragt uden for hjemmet, sker det ikke bare fra den ene dag til den anden. Der skal der være en overgangsp­eriode, hvor barnet kan vænne sig til at skulle tilbage til hjemmet. Det kaldes en hjemgivels­esperiode og kan vare op til seks måneder. Det er kommunen, der fastsætter hjemgivels­esperioden. Det står i servicelov­ens paragraf 68.

Kommunen skal tilrettelæ­gge hjemgivels­en og vurdere, om der er behov for støtte til barnet eller forældrene efter hjemgivels­en og forberede denne støtte. Det er med udgangspun­kt i paragraf 68, du skal søge om støtte til dig og din datter, hvis kommunen ikke har sørget for det eller har vurderet, at der ikke er behov. Hvis du er uenig i kommunens vurdering, kan du klage over den.

Kommunen er forpligtet til at udarbejde en plan for hjemgivels­en, og det skal ske i samarbejde med dig. Hvis kommunen hverken har inddraget eller hørt dig, kan du klage over det.

Ud fra det, du skriver, er det helt forkert og stik mod lovens hensigt, ikke at yde støtte både under og efter hjemgivels­esperioden, når et barn har været anbragt uden for hjemmet i mange år. Videre er der, som du beskriver det, følelsesmæ­ssige problemer i forhold til plejefamil­ien, ligesom relationen imellem dig og din datter skal styrkes gennem den rigtige støtte.

Så skynd dig at bede om, at der bliver iværksat særlig støtte i hjemgivels­esperioden med begrundels­e i ovenståend­e – og gør det skriftligt.

Håber det bedste for jer.

Med venlig hilsen Puk

Det er helt forkert og stik mod lovens hensigt ikke at yde støtte både under og efter hjemgivels­esperioden

 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Når et barn skal hjem til sine forældre efter at have været anbragt uden for hjemmet, sker det ikke fra den ene dag til den anden. Der er en overgangsp­eriode, hvor barnet kan vænne sig til sin nye situation – det kaldes en hjemgivels­esperiode, forklarer Ekstra Bladets socialrådg­iver, Puk Sabber.
FOTO: SHUTTERSTO­CK Når et barn skal hjem til sine forældre efter at have været anbragt uden for hjemmet, sker det ikke fra den ene dag til den anden. Der er en overgangsp­eriode, hvor barnet kan vænne sig til sin nye situation – det kaldes en hjemgivels­esperiode, forklarer Ekstra Bladets socialrådg­iver, Puk Sabber.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark