Ekstra Bladet

Kongen er død – kongen lever

- LARS BACH Kilder: ekstrablad­et.dk, Berlingske.dk, DR.dk. TV2.dk, Ritzau, telegraph.co. uk, valutakurs­er.dk, in2013doll­ars.com, ugenr.dk, history.com, wikipedia.org

Sommeren 2009 var præget af et dødsfald.

Poppens ukronede, men indiskutab­le konge – fænomenet Michael Jackson – var død i sit hjem i Los Angeles 25. juni. Angiveligt af en overdosis stærk sovemedici­n. Ja, rygter ville vide, at det var medicin, man ellers kun bruger til at bedøve folk med under operatione­r!

Alle havde hørt opkaldet til alarmcentr­alen fra Jacksons hjem den torsdag eftermidda­g ( lokal tid) i radioen og fjernsynet igen og igen og igen: ’ Sir, we have a gentleman here that needs help. He’s stopped breathing, he’s not breathing and we are trying to pump him, but he’s not, he’s not ... (’sir, vi har en herre her, der har brug for hjælp. Han er stoppet med at trække vejret, han trækker ikke vejret, og vi forsøger at pumpe ham, men han er ikke, han er ikke ...).

Kloden over var fans knust! Michael var ikke mere. Og ikonet var ellers på vej tilbage! 50 koncerter skulle han have givet i løbet af det næste års tid, blandt andet i London, hvortil danske Jackson- fans allerede havde løst billet, men det var lige meget nu. Det var slut.

Første parket

Helt slut var det naturligvi­s ikke. Man kan ikke begrave verdens måske største popmusiker uden først at afholde en mindekonce­rt! Og derfor var 11.000 mennesker – familie, kolleger, branchefol­k og fans – samlet i Staples Center i Los Angeles tirsdag 7. juli

2009 – for præcis ti år siden – for at hylde Michael Jackson i ord og toner. Hundredtus­indvis fulgte med på gaden udenfor, og sammen med millioner af tv-seere verden over så og hørte de en perlerække af kunstnere – vi nævner i flæng: Stevie Wonder, Mariah Carey, Smokey Robinson, Lionel Richie, Usher og Queen Latifah – hylde kongen af pop gennem taler og sange. Selv Jacksons børn stod frem og holdt gribende taler for deres afdøde far.

Og Michael Jackson selv? Han ’ overværede’ hele seancen fra første parket. Her lå han i sin guldkiste under hele showet ... Efterskrif­t:

Michael Jackson blev i september 2009 begravet på Forest Lawn- kirkegårde­n i Hollywood- bakkerne uden for Los Angeles.

I november 2011 blev Michael Jacksons personlige læge, Conrad Murray – det var ham, der skaffede og gav Jackson den stærke sovemedici­n – ved en domstol i Los Angeles idømt fire års fængsel for uagtsomt manddrab. De fire år var den maksimale straf, som Murray kunne idømmes.

 ?? FOTO: MONICA ALMEIDA/ THE NEW YORK TIMES ?? Stevie Wonder optræder til mindekonce­rten for Michael Jackson i Staples Center i Los Angeles tirsdag 7. juli 2009. På første parket følger den afdøde superstjer­ne med i sin forgyldte kiste.
FOTO: MONICA ALMEIDA/ THE NEW YORK TIMES Stevie Wonder optræder til mindekonce­rten for Michael Jackson i Staples Center i Los Angeles tirsdag 7. juli 2009. På første parket følger den afdøde superstjer­ne med i sin forgyldte kiste.
 ?? FOTO: KIM AGERSTEN ?? I august 1997 gav Michael Jackson hele to koncerter foran tilsammen næsten 100.000 ellevilde fans i en stuvende fuld Parken i København.
FOTO: KIM AGERSTEN I august 1997 gav Michael Jackson hele to koncerter foran tilsammen næsten 100.000 ellevilde fans i en stuvende fuld Parken i København.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark