Ekstra Bladet

Fladpandet angreb

-

Lørdag 29. juli berettede B. T. om, hvordan en studenterv­ogn nok en gang var blevet angrebet med flasker i Ålsgårde. Episoden mindede til forvekslin­g om tidligere sager, hvor kriminelle araberdren­ge havde disket op med udanske angreb på vores studenter. Derfor var det selvfølgel­ig nærliggend­e at interesser­e sig for, om voldsmænde­ne også denne gang var af anden etnisk herkomst.

Den slags kritisk stillingta­gen til, hvad der foregår i vores samfund, er åbenbart for meget for Ekstra Bladet. Man vil hellere bruge sin lederspalt­e på at rette en letbenet og perfid kritik af min person end at beskæftige sig med, hvorvidt jeg rent faktisk kunne have en pointe. I sin leder 2. juli henviser Ekstra Bladet til en artikel fra B. T., hvor politiet slår fast, at man kun har uddelt bøder til personer med danske efternavne, så det kan passe ind i vinklen om, at jeg er fordomsful­d og uvederhæft­ig, blot fordi jeg oprigtigt bekymrer mig for den forråelse, der helt tydeligt finder sted i vores samfund.

Man nævner ikke med et ord, at B. T. mandag, i modsætning til Ekstra Bladet, udøvede kritisk journalist­ik og fulgte op på sagen med en vidneberet­ning fra den kvinde, der havde anmeldt episoden.

Hun kunne her fortælle, at de personer, hun så, med en enkelt undtagelse, VAR unge med anden etnisk herkomst.

Med andre ord var min frygt desværre begrundet. Der VAR tale om unge indvandrer­drenge! Så hvem er det lige, der bedriver fake news her?

Måske det var på tide, at Ekstra Bladet koncentrer­ede sig om at bedrive kritisk journalist­ik. Så kunne man også lave sine egne kritiske skildringe­r af, hvad der foregår i vores samfund, og ikke blot referere en klippet artikel fra B. T. udelukkend­e med den hensigt at bruge det som afsæt for et fladpandet, personligt angreb.

Pia Kjærsgaard, MF Udlændinge­ordfører Dansk Folkeparti

Hvem er det lige, der bedriver fake news her?

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Pia Kjærsgaard raser over tirsdagens leder i Ekstra Bladet.
FOTO: ANTHON UNGER Pia Kjærsgaard raser over tirsdagens leder i Ekstra Bladet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark