Ekstra Bladet

Fuglsang regner med tidstab

-

Der er hold, der kommer til holdløbet med ambitioner om sejr – og så er der dem, der kommer for at begrænse skaden.

Et af de sidstnævnt­e er Astana, hvor kaptajn Jakob Fuglsang ved, at de 27,6 km kommer til at koste i hans klassement- regnskab.

– Skal man være realistisk, så kommer vi til at tabe sekunder i holdtidskø­rslen. Det er et spørgsmål om, hvor mange sekunder det bliver.

– Det er svært at sige, hvad der vil være tilfredsst­illende. Jeg vil sige omkring 30 sekunder, siger Jakob Fuglsang.

Manko på 51 sek.

Astana præsterede sidste år et ganske fint holdløb på trods af en forfærdeli­g generalprø­ve i Schweiz Rundt og tabet af Luis Leon Sánchez et par dage inden – men mankoen til vinderne var hele 51 sekunder.

Sánchez er med i år, og Fuglsang kan afsløre, at der er gjort noget på holdet for at komme et tab til livs.

– Fra i år har vi fået en ingeniør på holdet, som særligt bekymrer sig om materiel, aerodynami­k og holdløb. Han laver udregninge­r, der viser, hvor mange watt hver rytter skal træde, og hvor lange føringer han skal tage.

– Det er for at sikre, at vi kan køre et homogent holdløb – at vi kan køre stærkt, uden at der er en stærk rytter, der så at sige dræber resten af holdet.

– Vi har også arbejdet en del med vores positioner på cyklerne, så vi sidder optimalt. Der er også arbejdet med materielle­t – ja, over hele linjen.

– Vi kunne nok have brugt nogle flere timer sammen alle otte mand, hvor vi havde været ude på enkeltstar­tscyklerne og arbejdet på det. Man kan altid gøre mere, men på et tidspunkt må man også erkende, at det er det her, vi har haft energi, kræfter og tid til, siger Jakob Fuglsang.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark