Ekstra Bladet

Svært at komme i gang efter ’ TAXA’

- JONAS JUNG LARSEN

Hvorfor tror du, at ’ TAXA’ blev så stor en succes, som den gjorde?

– Det var en helt ny måde at optage på. Vi optog tre afsnit ad gangen, så vi ikke behøvede at skifte location hver gang. Vi skulle virkelig følge med i, hvad karakterer­ne havde lavet, og hvordan de så ud. Der var tempo.

– Sådan var det også uden for studiet. Tempoet i livet var sat op, og hvis det gik for langsomt, gad folk ikke se det. Og så er serien også et skidegodt tidsbilled­e af de sidste tre år af det seneste årtusind.

– Hvad betød rollen som Lizzie for dig?

– Når man arbejder på et teater, er man oftest tilknyttet det teater. Men når man ryger ud i lang tid, som jeg var, da vi lavede ‘ TAXA’, så er der andre, der kommer til. Det kunne jeg godt mærke, da vi var færdige, hvor det var lidt svært at komme i gang igen. Det gjorde jeg heldigvis, men der var lige en periode efter.

– Hvad kunne du bedst lide ved at spille Lizzie?

– Jeg fik jo lov at grave dybere i forskellig­e ting. Hun var ikke en flad papfigur. Vi talte om rollerne med forfattern­e. Vi havde ikke indflydels­e på, hvad der skulle ske med dem, men vi kunne inspirere. På den måde var det sjovt at være med til at medvirke til udviklinge­n i serien. Det er gensidigt arbejde at lave sådan en føljeton.

– Hvordan var det at være den erfarne i det selskab dengang?

– Det var en vanvittig hyggelig periode af mit liv. De unge var inspireren­de, sjove og fantastisk talentfuld­e. Jeg er stolt af at have været med i en produktion, der har været med til at bane vejen for, hvordan man laver tv herhjemme.

– Vi har hørt, at I også havde nogle gode fester?

– Det kan jeg nikke meget genkendend­e til. Jeg var vældig vældig munter, når jeg tog hjem om morgenen. Det var VIDUNDERLI­GE fester. Pernille ( Højmark, red.), Zlatko ( Buric, red.) og mig, vi lukkede, slukkede og låste. Alle dansede og havde det fantastisk sjovt.

– Er det stadig Lizzie, du bliver identifice­ret med, hvis du bliver genkendt?

– Det er det, ja, og det gør ikke spor. Nogle spørger endda ‘ hvor er det nu, jeg har set dig?’. Da det startede, sagde jeg alt muligt andet fra min karriere. Men til sidst svarede jeg bare: ‘Det er nok fra ‘TAXA’.

– Hvad får du tiden til at gå med i øjeblikket?

– I øjeblikket går jeg og slapper og ordner og nusser. For at sige det mildt så laver jeg ikke en skid. Jeg passer mig selv, nyder det. Rydder op og smider ud. Det skal man også en gang imellem.

 ?? FOTO: ULLA VOIGT/ DR ?? Det var som telefondam­en Lizzie i DR’s ’ TAXA’, at Margrethe Koytu fik sit store folkelige gennem brud. Selv i dag – 20 år efter – er det stadig den rolle, folk taler om, når de ser hende på gaden. Her en scene fra serien, hvor hun står sammen med Leif Sylvester, der spillede mekanikere­n Tom.
FOTO: ULLA VOIGT/ DR Det var som telefondam­en Lizzie i DR’s ’ TAXA’, at Margrethe Koytu fik sit store folkelige gennem brud. Selv i dag – 20 år efter – er det stadig den rolle, folk taler om, når de ser hende på gaden. Her en scene fra serien, hvor hun står sammen med Leif Sylvester, der spillede mekanikere­n Tom.
 ?? FOTO TARIQ MIKKEL KHAN ?? Margrethe Koytu er 73 år.
Hun blev folkeeje i rollen som Lizzie Boye- Larsen i DR- serien ‘ TAXA’.
Ellers er hun kendt fra en række roller på film og teatret.
Hun er uddannet fra Skuespille­rskolen ved Aalborg Teater i 1974. Det var lidt svært for Margrethe Koytu at komme tilbage på teatret efter årene på DR- serien ’ TAXA’.
FOTO TARIQ MIKKEL KHAN Margrethe Koytu er 73 år. Hun blev folkeeje i rollen som Lizzie Boye- Larsen i DR- serien ‘ TAXA’. Ellers er hun kendt fra en række roller på film og teatret. Hun er uddannet fra Skuespille­rskolen ved Aalborg Teater i 1974. Det var lidt svært for Margrethe Koytu at komme tilbage på teatret efter årene på DR- serien ’ TAXA’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark