Mistede to døtre

Bente og Henrik Dam Kristensens to førstefødte børn døde som ganske små, for over 40 år siden. De blev født med to års mellemrum, og han har altid holdt tragedien tæt ind til kroppen men dog fortalt om den for første gang i en bog for tre år siden.

Døtrene blev henholdsvis syv uger og tre måneder gamle, og først med nummer to fandt lægerne ud af hvorfor: Henriette og Sabrina led af en arvelig stofskiftesygdom, tyrosinæmi. Både Henrik og hans kone er bærere af sygdommen, viste det sig. Til gengæld er der kun 25 procents risiko for, at børnene arver den.

Siden har de fået to helt raske børn, Christina og Jannick. Især det første dødsfald var ekstra smertefuldt, fordi de ikke kendte årsagen, og de var meget unge og nygifte.

– Det gamle ordsprog med, at tiden læger alle sår – det er ikke rigtigt. For det gør den ikke. Men tingene kommer på afstand, og det bliver til at leve med.

– Det var svært for Bente og mig i mange år. Det er noget, man har med i sig altid. Og den påvirkning har været med til at forme en.

– Hvordan?

– Vi tager ikke tingene for givet. Og man får nemmere ved at bruge det gode danske ord ’ pyt’ i modgang. Når man har oplevet at miste børn, så er der ikke noget, der kan sammenlignes. Efter sådan en sorg er der ikke noget, der kan blive værre.

– Har du billeder af dem fremme?

– Nej, vi skal ikke dyrke dét der ... Og det har vi aldrig haft. Vi holder det privat.

Dam mener også, at nogle, hvis han havde fortalt om sorgen tidligere i interview, ville beskylde ham for at spille medlidenhed skortet i politisk øjemed. Alene tanken fylder hans ansigt med afsky.