Ekstra Bladet

LØKKE MÅ OGSÅ VÆK

-

DANMARK

har brug for et stærkt opposition­sparti, men det ser ud til at have lange udsigter. Rollen var ellers tiltænkt Venstre, som fik et ganske fornuftigt valg, men nu bliver kræfterne brugt på en opslidende magtkamp med meget få vindere.

DEN SENESTE

uges begivenhed­er har vist, at Kristian Jensen aldrig bliver formand for Venstre. På det punkt er hans dage talte. Men han er ikke den eneste taber i det magtspil, der for tiden martrer Danmarks liberale parti.

NÅR LARS LØKKE

ikke engang formår at samle Venstre, kan han selvfølgel­ig heller ikke samle noget, der bare ligner en fornuftig opposition til den socialdemo­kratiske regering.

DE FLESTE

er vel også klar over, at Lars Løkkes dage som Venstres leder er ved at rinde ud. Han gør ikke sit parti en tjeneste ved at blive siddende. Dertil har han haft for mange møgsager. Vi har ofte på denne plads beskæftige­t os med Lars Løkkes moral eller mangel på samme. Tøjsager og kvotekonge- koks vil forfølge ham til evig tid. HANS ROLLE i den nuværende magtkamp i Venstre er heller ikke for køn. Han opererer pr. stedfortræ­der. Han har sendt bulldoggen Claus Hjort Frederikse­n i felten, men Løkke har givet ham alt for lang snor. CLAUS HJORT

overvurder­er tydeligvis sin egen betydning, og da han fra sin plads som menigt medlem af Venstres folketings­gruppe meddelte, at det delte formandska­bs tid er forbi, ramte han helt forbi skiven. Claus Hjort trampede på en mand, der ligger ned. Det er det rene Vilde Venstre. Nu mangler der kun en hængning ved daggry.

DET DELTE formandska­b er en aftale fra 2014 indgået mellem Lars Løkke og Kristian Jensen. Og det er vel kun de samme to, der kan ophæve den. Claus Hjort har som Lars Løkkes væbner overspille­t sin rolle, og dermed har han kun båret yderligere ved til bålet.

HVIS IKKE opposition­en alene skal tegnes af den yderste højrefløj, er Venstre nødt til at fjerne begge personer i det delte formandska­b og finde en ny leder, der samle partiet og skabe et konstrukti­vt alternativ til den nuværende regering.

DET ER SÅ længe siden, at man næsten helt har glemt det, men der var engang, hvor Venstre stod for ordentligh­ed og god borgerlig moral. Det begyndte at smuldre under Anders Fogh på grund af løgnen om krigen i ❘rak, og det gik for alvor galt under Lars Løkke, der mener, at dobbeltmor­al er dobbelt så godt.

VED LANDSMØDET i november får Venstre en gylden chance for at vaske tavlen ren og begynde på en frisk med en ny leder. Sker det ikke, vil striden i partiet fortsætte i det uendelige.

Han har sendt bulldoggen Claus Hjorth i felten, men Løkke har givet ham alt for lang snor

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? I en kælder i Odense i 2014 lavede Lars Løkke og Kristian Jensen en aftale om det delte formandska­b. Det blev aldrig et lykkeligt forhold.
FOTO: ANTHON UNGER I en kælder i Odense i 2014 lavede Lars Løkke og Kristian Jensen en aftale om det delte formandska­b. Det blev aldrig et lykkeligt forhold.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark