Ekstra Bladet

DEN RØDE SPINHÆR

-

HELT SOM forventet har den socialdemo­kratiske regering fyldt ministerko­ntorerne op med socialdemo­kratiske spindoktor­er. Det bliver i familien, som man siger. Vi har fået en ægte omgang politisk indavl.

FINTÆLLING­EN VISER, at Mette Frederikse­n tangerer sin forgænger Lars Løkkes enorme flok på 22 særlige rådgivere. □n stort antal som Løkke ikke fik særlig meget fornuftigt ud af. For sjældent har vi da set en så handlingsl­ammet regering.

MANGE SPINFOLK er altså ikke ensbetyden­de med hverken klarhed eller politisk succes. Desuden skurrer masseansæt­telsen af de røde kammerater ærlig talt i ørerne, når man tænker på, at Mette Frederikse­n kom til magten på et løfte om, at hun ville skære ned på konsulente­r i det offentlige.

❘ stedet har hun gjort det stik modsatte, og fortsætter hun stilen fra den borgerlige regering, vil de mange støttepæda­goger især blive brugt som et filter, der kan holde en besværlig presse og dermed offentligh­eden på lang afstand fra ministrene.

VED AT gå i Lars Løkkes fodspor fortsætter Mette Frederikse­n med at bryde med den danske forvaltnin­gstraditio­n, hvor embedsmænd­ene er upolitiske og bliver siddende, mens regeringer kommer og går. Nu er der også 22 spindoktor­er – og flere vil utvivlsomt komme til – som må vinke farvel til en millionløn, når regeringen engang går af.

går dog på flere områder et METTE FREDERIKSE­N skridt videre end sin forgænger. Hun har hyret tre personlige rådgivere. Det er i sig selv en rekord. Onde tunger vil hævde, at det er fordi, hun er usikker og ved så lidt selv. Men det, der især stikker ud, er at hun har gjort sin helt særlige rådgiver, Martin Rossen, til leder for andre ansatte i ministerie­rne. □n rolle, som spindoktor­er ikke før har optrådt i.

EKSTRA BLADET har tidligere afsløret, at det er i strid med spindoktor­betænkning­en, men ikke desto mindre bliver stabschef Martin Rossen leder af det politiske sekretaria­t, som kommer til at indeholde ’ et antal medarbejde­re fra centraladm­inistratio­nen’.

STATSMINIS­TEREN har forsvaret sig med, at vi har ministerst­yre og ikke teknokrati i Danmark. Hvis ikke ministeren er stærk, så er der kun en anden part, der kan være det. Og det er embedsmænd­ene, siger hun og forklarer, at hun har brug for ’ den nødvendige muskelmass­e’. Men må vi stilfærdig­t minde hende om, at vi har folkestyre i Danmark. Det er Folketinge­t, som bestemmer reglerne for arbejdet i embedsværk­et.

HER KOMMER Mette Frederikse­n således på kant med både ånd og bogstav, fordi hun lader Martin Rossen, som altså ikke er folkevalgt, optræde som politisk chef. Og med en løn på over 1,2 millioner kroner må man sige, at han er en godt betalt overspindo­ktor.

Læs også side 6-7

Mette Frederikse­n kom til magten på et løfte om, at hun ville skære ned på konsulente­r i det offentlige

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Mette Frederikse­n har gjort sin gode ven Martin Rossen til overspindo­ktor. Det får han godt 1,2 millioner kroner for om året.
FOTO: JENS DRESLING Mette Frederikse­n har gjort sin gode ven Martin Rossen til overspindo­ktor. Det får han godt 1,2 millioner kroner for om året.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark