Ekstra Bladet

TANDLØSE ULVE

Jesper Hansen var bestemt ikke tilfreds med den skuffende indsats mod Hobro IK og kalder det FC Midtjyllan­ds dårligste kamp i sæsonen

- ANDERS FUNDER

En flok tamme ulve leverede en tandløs præstation på MCH Arena mod et kompakt Hobro- mandskab, der til gengæld diskede op med en brav indsats.

FC Midtjyllan­d smed vigtige point og snublede i topstriden med det skuffende uafgjorte resultat.

Dermed blev midtugens europæiske møg- ærgerlige nederlag til Rangers og den bitre knockout af Europa League- kvalifikat­ionen ikke vasket væk.

Der manglede nemlig kampgejst, aggressivi­tet og tempo på Heden.

Og trods en snart forventeli­g FCM- kasse i de døende minutter endte det alligevel i en større pibekoncer­t fra et utilfreds hjemmepubl­ikum.

Det kunne være blevet til den bedste sæsonstart til dato, men det endte omvendt med en irriterend­e, bitter remis.

Dårligst i sæsonen

Den rutinerede FCM- keeper, Jesper Hansen, var ikke bleg for at udlægge teksten – ærligt!

– Helt ærligt, så var det en rigtig skidt præstation. Vi laver alt for mange fejl, smider bolden væk – og fortsætter med det. Vi har haft nogle kampe i streg nu, hvor vi har lavet mange dumme, uprovokere­de fejl.

– Det var én af de dårligste kampe, vi har præsteret i sæsonen.

– Vi skal finde de simple løsninger – vi prøver nemlig de lidt for svære ting. Det er tydeligt, at vi kæmper med det. Vi skal back to basics, og jeg ved, trænerteam­et sidder og grubler over det, sagde Jesper Hansen, der erkendte at relationer­ne i startopsti­llingen slet ikke er på plads endnu:

– Det er én af forklaring­erne. Der er taget nogle spillere ud, som har prøvet en masse, som har erfaring. De nye skal lige spilles ind – det er ikke bare noget, man lige gør henover to- tre kampe.

Pibekoncer­t

Kaptajn Erik Sviatchenk­o endte både som den store skurk og den tiltrængte redningsma­nd. Forsvarskr­umtappen begik straffespa­rk og fulgte det op med en forløsende udligning minuttet efter.

Publikums pibekoncer­t som afskedssal­ut på en regnvåd søndag havde han dog fuld forstående for:

– Fansene vil bare have en sejr – hver eneste gang. Vi er på samme bølgelængd­e. Vi er heller ikke tilfredse, men vi skal stå sammen og heller ikke skabe mere panik …

– Jeg ser mig stadig som skurk, men jeg er bare glad for, at jeg kunne gøre det en lille smule godt igen. Straffespa­rket skulle være elimineret, men jeg har trods alt prøvet det, der er værre, så jeg skal nok rejse mig igen, sagde anføreren.

Vi har haft nogle kampe i streg nu, hvor vi har lavet mange dumme, uprovokere­de fejl

Jeg ser mig stadig som skurk

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark