LØB FOR MARKUS
Michelle Vesterby blev femmer i Ironman Copenhagen tre måneder efter sin fødsel – hun overvejede at gå, men tænkte så på sin nyfødte søn, der ventede ved målet
Miraklet udeblev. Michelle Vesterby vandt ikke Ironman Copenhagen for rekordhøje tredje gang.
Det havde da også næsten været for meget at bede om, al den stund at det blot er tre måneder siden, at sønnen Markus kom til verden efter et kejsersnit.
Det havde sat den danske triatlet noget tilbage, men hun blev trods alt nummer fem i løbet, der blev vundet i rekordtiden 8.31.32 timer af tyske Anne Haug med danske Camilla Pedersen på andenpladsen næsten 18 minutter efter.
Vesterby satte næsten 38 minutter til – heraf en halv time på maratonløbet, hvor hun gik helt ned.
Alligevel var hun relativt tilfreds med præstationen.
– Jeg er selvfølgelig et konkurrencemenneske, og så er man aldrig tilfreds med at blive nummer fem.
– Men når man kigger på mit løb og på det faktum, at det kun er tre måneder siden, at jeg fødte, så er jeg faktisk tilfreds.
– Jeg var med på svømningen og på cyklingen, men gik ned efter 21 km på løbet. Der kunne jeg godt mærke, at alle mine mavemuskler har været skåret over, og min core ikke er stærk nok.
– Men de skal være bange nu, siger Michelle Vesterby til Ekstra Bladet og antyder dermed, at hun er på mere end rette spor, og at konkurrenterne gør klogt i at holde øje med hende.
Det bliver dog ikke til VM i oktober på Hawaii, der ellers altid er sæsonens store mål for herningenseren.
Ændret fokus
En kvalifikation til Hawaii havde været hjemme, hvis Vesterby havde sluttet som treer, da Haug og Pedersen allerede er kvalificeret. Men Maja Stage Nielsen løb fra Vesterby og tog den placering.
– Jeg har lagt en anden plan.
– Hawaii er droppet for i år. Jeg er tidligere blevet nummer fire og nummer seks, og hvis jeg skal tilbage, er det for at løbe med om sejren.
– I stedet tager jeg til Italien ( Ironman Italy EmiliaRomagna, red.) 21. september og satser på at få en tidlig kvalifikation til 2020.
Jeg lovede mig selv at smile hele vejen – og så var det svært at gå, for alle kendte mig på ruten og heppede mig frem
– Der skal jeg så vinde. Men med det, jeg viste i dag, så er det bestemt realistisk, siger Michelle Vesterby, der lige skal have skærpet løbetræningen.
Og at ændre fokus til lidt længere ude i fremtiden kan give mere ro i tilværelsen.
– En tidlig kvalifikation giver mig mere tid og ro til at forberede mig. Og så skal
jeg også være mor for Markus. Det hele skal passe sammen.
Ramte muren
Da muren ramte halvvejs gennem maratonløbet i København var det faktisk lille Markus, der holdt humøret oppe på den 35- årige triatlet.
– Min store motivation var, at jeg vidste, at han ventede i mål, så jeg havde lovet mig selv at gennemføre. Det afholdte mig også fra at gå.
– Og jeg lovede mig selv at smile hele vejen – og så var det svært at gå, for alle kendte mig på ruten og heppede mig frem, siger Vesterby, der endte med at tage det roligt.
– Ja, jeg er mere øm i kinderne end i benene. Ha ha.