FCM- bosser i fejlskud
selvfølgelig en taknemmelig opgave at NU ER DET dykke ned i arkiverne og rive gamle udtalelser i næsen på folk. Alligevel skal Claus Steinlein da lige have denne med. Ordene faldt for blot 10 måneder siden, da Kenneth Andersen blev ansat som ny cheftræner i FC Midtjylland.
’ Vi kunne godt tænke os at have en midtjysk Alex Ferguson, som kunne være med til at lede holdet i 25 år. Kontinuitet på cheftrænerposten vil være med til at udvikle klubben… Jeg tror, at Kenneth Andersen har kvaliteterne til at kunne blive det’.
JA, JA – STEINLEIN
... Det er naturligvis fedt, at FCMbossen melder kækt ud, men han og den øvrige ledelse må tage dette fejlskud på sig. Kenneth Andersen var bare ikke rustet til at tage springet fra U19holdet til Superligaposten.
Det falder i den grad tilbage på FCMledelsen, der er klart medskyldig i Andersens fald.
Så kan det godt være, at FCM har en filosofi om altid at kigge internt, før man henter folk udefra, men når man vil være førsteudfordrer til FCK og nå europæiske gruppespil, så er man langtfra sikker på at få den nødvendige kvalitet og erfaring.
Så ender det nemt i en gang indavl uden udsigt.
DET ER SELVFØLGELIG
paradoksalt, at Kenneth Andersen forlader posten som den træner med det højeste Superliga- pointgennemsnit blandt FCM- trænere. 2,07 lyder det på – og det er ganske imponerende, til trods for at det kun er målt på 30 kampe.
Det ændrer bare ikke på, at nedsmeltningen i forårets Superliga, Europa League- blamage og en spillemæssig frygtelig start på foråret, hvor den ellers statistikbaserede FCM- spillestil er gået den forkerte vej, gør, at Kenneth Andersen har taget en rigtig og klog beslutning.
VI FÅR ALDRIG
at vide, hvornår FCM- ledelsen havde trykket på knappen, hvis ikke tingene havde ændret sig, men nu kan begge parter varme sig ved, at det var Kenneth Andersens egen indsigtsfulde beslutning.
BRIAN PRISKE ER
ny mand – og nu får han så den chance, han havde regnet med at få, da Jess Thorup gik til Gent i Belgien.
I hvert fald indtil julepausen, hvor FCM vil præsentere den endelige trænerløsning. Så Priske har 14 Superligakampe til at bevise sit værd.
Spændende, men stadig tvivlsomt, om han er manden, der kan katapultere FCM derop, hvor man i egen selvforståelse gerne vil være.
Dødboldene vil sikkert få en ordentlig overhaling med Priske i spidsen, men der skal også ske noget med den kreative del og målscoringen.
UNDER ALLE
omstændigheder bliver det spændende med en duel mellem Ståle Solbakken og Brian Priske.
I FCK ville Priske have mere at skulle have sagt som assistenttræner i forhold til de taktiske beslutninger.
Sådan leger man bare ikke med Solbakken, så nu må Priske føre den lille magtkamp på banen ...
Det falder i den grad tilbage på
FCM- ledelsen, der er klart medskyldig