DEN TOSSEDE ONKEL
GLEM ALT OM EN BILLIG DEAL: I Grønlands hovedstad buldrer boligmarkedet derudad. Så USA’s præsident kan glemme alt om opkøb til småpenge
Han vil såmænd bruge Grønland i stormagtspillet i det arktiske område mod ikke mindst Kina
I SKRIVENDE stund forventes det, at Donald Trump kommer til Danmark 2. september, men helt sikre kan vi ikke være. For Trump er fuldstændig uforudsigelig.
DEN SENESTE uge har han brugt til at genere Danmark og Grønland. Først ville han købe Grønland, som han i bund og grund blot betragter som en stor ejendomshandel.
DA HAN FIK at vide fra den danske regering og fra Grønland, at det kunne han godt glemme alt om, var det, at han meddelte, at han kun måske kommer til Danmark.
BASSEMANDEN I Det Hvide Hus var tilsyneladende blevet fornærmet over, at Grønland ikke er til salg. ❘gen ser vi, at Trump ikke er, som statsmænd er flest. Han er snarere den tossede onkel, som man ikke har lyst til at invitere til familiefesten, fordi det altid går galt. NU SÆTTER han regeringen og dronningen i forlegenhed. Kommer tossen, eller gør han ikke? Han er faktisk uartig, for nu har dronningen bestilt tid hos frisøren og gjort klar til et nyt attentat på Rosenborg-vinen.
SENEST HAR den amerikanske præsident forsøgt sig med en morsomhed på Twitter. Billedet af Trump Tower i guld og placeret i en grønlandsk bygd forklarer han med, at det ikke er hans intention. Så det er det nok.
MEN HVAD VIL han opnå med et eventuelt køb? Han vil såmænd bruge Grønland i stormagtspillet i det arktiske område mod ikke mindst Kina.
NÅR ISEN I Arktis smelter, åbnes nye søveje, og derfor bliver farvandene omring Grønland af vital betydning. Det har kineserne fået øjnene op for, og selv om der er langt fra Kina til det arktiske område, blev Kina optaget som observatør i Arktisk Råd i 2013.
KINAS PRÆSIDENT, Xi Jinping, har udråbt sit land som en polar stormagt, og søruterne i Arktis som en del af Kinas mål som maritim stormagt.
DANMARK HAR allerede to gange sat foden ned over for kineserne. Det skete sidste år i forbindelse med lufthavnsprojekterne i Grønland, hvor Danmark bidrog med 700 millioner kroner. Regeringen involverede sig blandt andet i projektet for at holde et kinesisk selskab ude.
TIDLIGERE FORHINDREDE regeringen en kinesisk investor i at købe den gamle flådestation Grønnedal i det sydlige Grønland. Stormagterne har altså for alvor fået øje på den koldeste del af vores rigsfællesskab.
TRUMPS INTERESSE for Grønland har om ikke andet så for alvor fået vækket de danske politikere. Senest har forsvarsminister Trine Bramsen ( S) udpeget Arktis som en af de største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark.
DET BETYDER, at Forsvarets tilstedeværelse i Grønland de kommende år skal styrkes, men Trump kan roligt holde sig væk.
NUUK ( Ekstra Bladet): Da vi træder ind af døren hos Grønlands Ejendomskontor i hjertet af Nuuk, har direktør og ejer Larseeraq Chemnitz Egede, 31, godt gang i butikken.
De sidste papirer i dagens bolighandel skal afsted til parterne.
– Det er faktisk helt vildt, konstaterer den unge direktør om det aktuelle marked i byen.
Vi sætter os ved hans moderne, sorte skrivebord med en Coca- Cola i en lille, buttet flaske. Den er blevet kåret til en af verdens bedste, fortæller vores vært.
– Det er vandet, der gør det, påpeger Larseeraq Chemnitz Egede.
Det går godt
Ekstra Bladet er kommet på besøg for at høre, hvordan Nuuks boligmarked egentlig har det, alt imens USA’s præsident taler om at købe verdens største ø, som var det en almindelig bolighandel.
Larseeraq Chemnitz Egede er selvlært ejendomsmægler og driver butikken sammen med sin mor og søster. Kontoret er én af fire ejendomsmæglere i Nuuk. Og de har alle travlt.
Kvadratmeterpriserne er flere steder i byen på højde med indre København. Over 35.000 kr. per kvadratmeter. Eller sådan cirka tre millioner for en 80 kvadratmeter bolig med tre værelser.
– Køberne er alle slags. Både danskere og grønlændere, men mest grønlændere. Det er gode tider i fiskeriet, fortæller han.
Fremtiden er grønlandsk
Larseeraq Chemnitz Egede viser Eksta Bladets udsendte rundt i Nuuk. Vi ender i byens nybyggerkvarter. Her skyder lejlighedstårne op ad klipperne mellem det runde bjerg Store Malene og fjorden.
Helt ude for enden optegner direktøren planerne for fremtiden.
– Her skal der sprænges en vej, som vi kender det fra Sydeuropa. Og derude kommer så de bedste boliger. Dem håber jeg at få lov at sælge, siger han.
Han peger ud mod et næs lidt længere ude i fjorden. Boligerne her kommer til at ligge endnu mere uforstyrret.
– Du er ikke bange for at boblen brister?
– Nej, alle vil til Nuuk. Her stiger befolkningstallet. Det er urbaniseringen ligesom så mange andre steder i verden.
– Og når vi får den nye lufthavn, så får vi også flere turister og pendlere, som kan flyve direkte til og fra Europa.
– Vi regner med, at vi der skal laves boliger, så vi har plads til 30.000 mennesker. I dag er vi knap 20.000, siger Larseeraq Chemnitz Egede.
Imponerende udsigt
Grønland er mulighederne land. Vi er det rigtige ’ land of tomorrow’
Når vi får den nye lufthavn, så får vi også flere turister og pendlere
Vi slutter rundturen hjemme hos direktøren på ottende etage med udsigt over fjorden.
– Grønland er mulighederne land. Vi er det rigtige ’ land of tomorrow’.
– Vi har den reneste luft. Det reneste vand. Unik natur. Det eneste, vi mangler, er en bedre infrastruktur.
– Det var kun i går, vi var et fisker og fanger- samfund. Grønland er kun lige begyndt, siger Larseeraq Chemnitz Egede.