Ekstra Bladet

Risikerer fængsel

-

Den danske golfstjern­e Thorbjørn Olesen risikerer at ryge bag tremmer, hvis han bliver kendt skyldig i de anklager, som er rejst mod ham.

I retssal nummer fire i Uxbridge Magistrate­s’ Court skal danskeren midt på eftermidda­gen forholde sig til tre anklagepun­kter, efter at hans opførsel løb helt af sporet i en brandert på en flytur for tre uger siden.

Retten i Uxbridge bekræfter over for Ekstra Bladet, at Thorbjørn Olesen er tiltalt for seksuelt overgreb på en kvinde, truende adfærd og fuldskab i et fly.

Episoden, der har ledt til anklagerne, udspillede sig på et fly på vej fra Nashville til London, hvor Olesen blev anholdt, da flyet landede.

Ifølge The Sun gik det seksuelle overgreb ud over en flypassage­r, der blev antastet, mens hun sov. Efterfølge­nde stillede danskeren sig op og tissede i mellemgang­en.

’ Det var en chokerende opførsel. Det var måske, hvad man kunne forvente på en billig afgang, men ikke på første klasse hos British Airways’, forklarede en unavngiven kilde, der var ombord på flyet, til The Sun.

Skærpende

Det er skærpende for alvoren i anklagerne, at det er sket i et fly. Både tiltalen for det seksuelle overgreb og truende adfærd kan straffes med alt fra bøde til seks måneders fængsel.

Thorbjørn Olesen har endnu ikke selv udtalt sig i sagen.

Har samarbejde­t

Danskerens advokat, Paul Morris fra BCL Solicitors, sendte tidligere i august en kortfattet skriftlig kommentar om sagen.

’ Thorbjørn har samarbejde­t fuldt ud med politiet i forbindels­e med deres efterforsk­ning. Men han kan desværre ikke udtale sig om sagen, før den er behandlet i det engelske retssystem’, lød det fra Paul Morris i en mail til Ritzau.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark