Æret være hans minde
Lars Larsen er død – trist dag. Vågnede op mandag til nyheden om, at Lars Larsen er død. Så blev jeg godt nok trist, og man må spørge sig selv hvorfor.
For hvorfor blive trist over, at en person, som man jo slet ikke kender privat, er død. Jeg har tænkt over svaret på det, og dybest set er der nok flere svar.
Han var altid sig selv, uanset hvor mange forretninger og gode handler han gjorde.
Han var altid nærværende, uanset om han snakkede med høj eller lav i samfundet.
Man følte, at man kunne stole på ham. Var nogen utilfredse med rimelig grund, blev man behandlet ordentligt.
Dybest set handler det jo om, at manden behandlede alle med respekt, uanset hvem de var. JYSK var simpelthen identisk med Lars Larsen og han var jo med i reklamerne, fra mange af os var små, i den spæde start af reklamernes indtog på dansk tv.
Jeg håber, hans arvtager vil komme mere frem i medierne, for så kan man se, at den, man handler med, er en reel person, der kerer sig om alle.
Nogen vil sige ’ ingen JYSK uden Lars Larsen’, men det kan lade sig gøre. Det kræver bare medietække. Man skal kan se den købmand, man handler med og Lars Larsen var en sådan købmand.
Mange følte, at de kendte Lars Larsen. Uden nogensinde at have mødt manden – det er en fantastisk præstation i sig selv. Så en trist dag, men forhåbentligt vil butikkerne køre videre i Lars Larsens ånd.
Æret være hans minde.