Attentat i bedste sendetid
’ HER GÅR HAN LIGE I DØDEN’ stod der med store dommedags- typer på forsiden af Ekstra Bladet onsdag 7. oktober i 1981. Et billede viste Egyptens enevældige hersker, Anwar Sadat, i fuld uniform, mens han gør stramt honnør. Billedet er taget, umiddelbart før seks attentatmænd fra den egyptiske hær under en militærparade – 6. oktober – havde 1981 rettet deres automatvåben mod præsidenten og hans følge og sendt byger af projektiler mod Sadat og de øvrige forsamlede – heriblandt Danmarks ambassadør i landet, J. Korsgaard Petersen, der sad kun 30 meter fra Sadat.
Ambassadør Korsgaard var eneste danske øjenvidne til attentatet. Han fortalte til Ekstra Bladet:
– Fra en lille pansret mandskabsvogn åbnedes der pludselig ild mod præsidenten, da det militære køretøj passerer forbi hele den egyptiske ledelse. Der blev skudt fra mandskabsvognens indre med maskingeværer.
– Selv mærkede jeg dog, kuglerne bogstaveligt piftede mig om ørerne. Vi kastede os allesammen ned på betongulvet og søgte dækning under stolene. Vi holdt dem over os, så godt vi kunne, berettede ambassadør Korsgaard.
Præsidenten og de mange gæster var mødt op for at overvære en stor militærparade, der skulle markere Yom Kippur- krigen mod nabolandet Israel. Og netop som seks jagerfly fra landets flyvevåben fløj lavt hen over paradepladsen, indledte gerningsmændene deres angreb under dække af larmen fra flyene.
Først blev der kastet en håndgranat mod præsidentens tribune. Herefter sprang fire mænd ned fra køretøjet og stormede skydende frem mod præsidenten, mens to andre fortsatte med at skyde fra det militære køretøj.
Anwar Sadat blev ramt af fem skud. To traf ham i brystet, et i halsen og to i hoften. Præsidenten blev fløjet til et hospital i en helikopter, og her døde han to timer efter attentatet.
Kilder: AP, History.com, Ekstra Bladet, wikipedia.org