BLOD, BLÆK OG BAR HUD
Tatovører fra hele verden tuscher løs til dansk festival
En røvgevir- tatovering gør ingen kvinde erotisk.
Sådan synger Allan Olsen i sangen om sin barndomsby Frederikshavn ’ De fine kommer sjældent fra Fresse’.
Erotisk eller ej, så var Amager- nummerpladen mode i 90erne og start- 00erne – det vidner denne reporters stakkels lænd i hvert fald om, men i år blev der altså ikke tuschet mange af slagsen på Danmarks ældste tatoveringsmesse, Nordic Ink Festival i Frederikshavn.
Til gengæld hitter mandalaer, alverdens dyr og old school sømandstatoveringer.
Sådan så det i hvert fald ud, da Ekstra Bladet tog et kig på de mange blækglade mennesker, der i weekenden havde taget turen fra ind- og udland for at blive tatoveret.
En af dem er 19- årige Sára Gásadal fra Færøerne.
– Jeg tog flyveren herned fra Færøerne fredag for at blive tatoveret af Preben Jørgensen. Jeg så nogle billeder af hans tatoveringer på nettet, og så vidste jeg bare, at han skulle lave den, siger hun, mens hun skærer ansigt i smerte.
– Bliver det så ikke en dyr tatovering med fly og overnatning?
– Jo, men det er det hele værd, smiler Sára.
I en anden bod er frederikshavneren Frederik Varmløse, 23, snart færdig efter sammenlagt et døgn under nålen.
– Brystvorterne gjorde virkelig ondt, men det er mest hårdt bare at ligge på ryggen så længe, fortæller han.
Og det er mange timer i streg at lægge krop til, forklarer tatovør Jeppe Isbak fra Color Perception i Aalborg.
– Det er meget få mennesker, der kan tage så meget på en gang i det område af kroppen. Han er virkelig hardcore.
Nej til nazitegn
Jeppe har været tatovør i mange år og været med på festivalen de sidste syv.
– Vi gør det først og fremmest for at vise, hvad vi kan. Jeg rejser meget rundt i Europa til messer som den her. I næste weekend skal jeg til Polen, forklarer han.
– Er der nogen tatoveringer, du ikke vil lave?
– Ja, masser. Jeg laver ikke hvad som helst bare for sjov skyld.
– Hvad har du sagt nej til? – Nazitegn for eksempel. Og unge mennesker med dårlige idéer, der vil have lavet hampblade op ad halsen og sådan noget.
– Ville du tatovere mig, hvis jeg ville have lavet Poul Madsens ansigt på ryggen i håb om en lønforhøjelse?
– Det ville jeg nok ikke sige nej til. For mig handler det om etik. Andre vil jo ikke se ilde på dig, fordi du fik et billede af din chef. Men det er måske ikke så velovervejet, men det er jo en anden ting, griner han.