Ekstra Bladet

Logen lukker helt i

-

Ekstra Bladet fik tidligere på måneden en invitation fra de danske frimurere til et interview og besøg i hovedsædet på Blegdamsve­j i København. Det skete, da vi henvendte os med en række spørgsmål om logens organiseri­ng, løfter og love.

– Ja, det kan vi godt finde ud af.

– Kan du ikke sende mig en mail med nogle forslag til dage. Så kan det være, at det bliver mig eller stormester­en.

Men invitation­en, som kom mundtligt fra pressetals­mand Peter Duetoft, blev kort efter trukket tilbage.

’ Jeg har i aftes rundet dit ønske med de relevante brødre. På baggrund af din beskrivels­e af rammerne finder de ikke, der er grund til at mødes.’

’ Så der bliver altså intet besøg i Stamhuset i denne sammenhæng,’ skriver Peter Duetoft dagen efter i en mail til Ekstra Bladet.

’ Det er blevet besluttet, at ddfo ( Den Danske Frimureror­den, red.) ikke deltager, hverken på den ene eller den anden måde,’ forklarer han i en opfølgende mail.

Og hans svar på et ønske om at få udleveret logens officielle medlemslis­te er også afvisende.

’ Jeg er ked af at være så afvisende, men nej, vi udleverer den ikke til ikkebrødre. Det skyldes beskyttels­e af medlemmern­es data.’

Peter Duetoft understreg­er i sit svar, at det faktisk er muligt at se listerne på Det Kongelige Bibliotek.

Frimurerne har imidlertid givet biblioteke­t strenge ordrer om, at listerne ikke må kopieres, og de kan alene ses under et overvåget gennemsyn på biblioteke­ts læsesal.

 ?? FOTO: FRANK JØRGENSEN/ RITZAU SCANPIX FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? Frimurerne er en meget lukket loge, der kun deler få ting om, hvad der foregår bag de tykke mure.
Peter Duetoft er en af lederne hos de danske frimurere, men han og resten af ledelsen har ikke lyst til at lade sig interviewe af Ekstra Bladet.
FOTO: FRANK JØRGENSEN/ RITZAU SCANPIX FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN Frimurerne er en meget lukket loge, der kun deler få ting om, hvad der foregår bag de tykke mure. Peter Duetoft er en af lederne hos de danske frimurere, men han og resten af ledelsen har ikke lyst til at lade sig interviewe af Ekstra Bladet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark