Bandernes nye våben
Det er, fordi det er bekvemt, at bandekrigerne er gået over til håndgranater. Bekvemt, fordi man kan smide granaterne og forsvinde, og de efterlader meget få spor. Men bliver håndgranaterne ’ hverdag’, er det kun et spørgsmål om tid, før uskyldige bliver
Jeg har tidligere skrevet en klumme om de kriminelle svenske banders brug af håndgranater og eksplosiver i deres kamp for territorier. Desværre har den svenske trend nu bredt sig til Danmark. Ifølge politiet har Storkøbenhavn været ramt af 15 eksplosioner siden februar i år – senest da en håndgranat eksploderede ved en vandpibecafé på Amagerbrogade 14. oktober.
Den smukke dansk- svenske vision om Øresundsregionen som en attraktiv og dynamisk region i den skærpede internationale konkurrence, der i 2000 blev en mulighed med åbningen af Øresundsbroen, er vist aldrig rigtigt blevet realiseret. Men om ikke andet har broen imødekommet de svenske og danske bandemiljøers logistiske udfordringer. Den åbne grænse over Øresund betyder nemlig, at man let kan tage våben, herunder håndgranater og eksplosiver, med til Danmark.
og eksplosiHÅNDGRANATER ver er grimme sager. Jeg har konstateret det ved selvsyn. En håndgranat spyer typisk hundredvis af metalfragmenter på størrelse med knappenålshoveder ud i alle retninger med to gange lydens hastighed, den er dødelig ud til 15 meter og lemlæster ud til mellem 30 og 50 meter ...
Traditionelt set har banderne benyttet håndvåben i form af pistoler, revolvere og halvautomatiske våben – og dem vil de fortsat benytte. Så hvorfor er brugen af eksplosiver og håndgranater – våben, der er beregnet til brug i krigszoner, ikke i vores gader og stræder – blevet så populære i banderne? Det korte svar: Fordi det er bekvemt.
Når banderne vil skræmme og demonstrere magt, har de sædvanligvis to muligheder. Én er at benytte et våben til enten at true, såre eller i sidste ende slå modstanderen ihjel med. Men det er bøvlet. Bandemedlemmet kan blive set og identificeret og efterlader tydelige spor i form af patronhylstre, projektiler og dna- rester, som politiet kan bruge i efterforskningen.
er så at EN ANDEN MULIGHED benytte håndgranater eller eksplosiver. Begge dele er relativt lettilgængelige på det sorte marked, de er billige, nemme at skjule og simple at betjene. Og de kan anvendes i et ’ hit- and- run’, hvor granaten blot kastes rundt om et hjørne, over en mur eller ud ad et bilvindue, eller eksplosiverne placeres og detoneres på gerningsstedet, hvorefter gerningsmanden forsvinder uset. Og håndgranater og eksplosiver efterlader ikke mange spor, når de er detoneret – i modsætning til skydevåben, der som nævnt ofte efterlader spor for politiets efterforskning.
Bandernes voldsparathed er i forvejen problematisk. At de nu anvender håndgranater og eksplosiver er endnu mere problematisk, og fortsætter trenden, er det kun et spørgsmål om tid, før uskyldige civile indgår i offer- statistikken.
Politiets teknikere undersøger en vandpibecafé på Amager, der blev angrebet med en håndgranat – danske banders seneste våben.
Den smukke dansk- svenske vision om Øresundsregionen som en attraktiv og dynamisk region (...) er vist aldrig rigtigt blevet realiseret