KRITISK TØFFE: PLADS TILFORBEDRINGER! HOLDKÆFT N E R E P P I L K E N Æ L P L I T T Y L G O
Vi er halvvejs i Superligaens grundspil, og det er tid til at tage de kritiske briller på og evaluere de 14 mandskaber.
Nogen har overrasket, nogen har skuffet, men fællesnævneren er, at der er plads til forbedringer!
Derfor vil jeg gavmildt dele ud af mine gode råd til Superliga- trænerne i de enkelte klubber…
FC Midtjylland
Det er svært at være alt for kritisk over for Superligaens førerhold, men midtjyderne har satme ikke sprudlet offensivt!
Det skal gå hurtigere, og der skal færre berøringer på modstanderens banehalvdel – lige nu virker det til, at samtlige FCM’ere skal have rørt bolden, inden den kommer over stregen.
Kom ud over kanterne og læs nogle bolde i feltet. Det er dér, Sory Kaba skal vise, sine kvaliteter, og hvis Junior Brumado nogensinde skal score et mål, må det også være efter den opskrift.
FC København
Mestrene kæmper for at finde Ståle- stilen i den klassiske 4- 4- 2. Ståle har af nød brugt sine to mest kreative folk i Fischer og Falk på kanten, hvilket går ud over offensiven centralt.
Flyt Falk ind i midten, som han gjorde med succes i Kiev. Fungerer de to angribere ikke, så prøv med Fischer i en fri, hængende rolle, som han før har spillet med succes.
Brøndby IF
Defensiven er blevet stabiliseret med 3- 5- 2, men det er også nemt at få øje på manglerne ved systemet.
Jeg har før været efter Brøndbys backs, og det har bestemt ikke givet flere muligheder frem ad banen, at Mensah og Jung fungerer som wingbacks.
Der mangler spilmuligheder, når backs har bolden, og så mangler de mod til at udfordre én mod én
Randers FC
Randers har efter en svær start, fundet nøglen til at slå holdene omkring sig. Men det, vi så i Herning, må ikke blive vejen frem for kronjyderne. Her lå de med tre på toppen/ fem på midten.
Når Randers historisk set er bedst, er det med en god keeper, to solide firekæder, to 6’ ere, hurtige kantspillere og to mand i boksen. Skal Randers have point mod topholdene, skal man spille på sine styrker.
AGF
Det er svært at være alt for kritisk mod AGF, og nej, det har intet med min fortid at gøre!
Jeg er med på, det er skidt, man ikke lukker kampen mod Silkeborg, men AGF har noget goodwill fra mig efter de seks sejre i træk.
Skal jeg finde et hår i suppen, så savner jeg stadig, at AGF spiller med to angribere i ny og næ, ligesom det kunne være fedt at se David Nielsen indimellem gå all in med sine udskiftninger i stedet for en- til- en- udskiftninger
OB
Jakob Michelsen har lidt under mange skader og karantæner, men mit råd til ham her og nu må være, at hans mandskab er bedre egnet til 4- 4- 2 end 3- 5- 2. Det så vi senest i Aalborg.
Fynboerne bliver for defensive med deres wingbacks, der har haft langt større fokus på at forsvare end at angribe. Det ligner mere et femmandsforsvar, og det klæder ikke OB.
FC Nordsjælland
Tingene kører, som de skal i Farum. Det er et ungt hold, der gerne sætter bolden på spil alle steder på banen, og de har scoret i samtlige kampe hidtil som eneste mandskab.
Det er svært at kritisere dem voldsomt, når konceptet følges og lykkes.
Alligevel sidder jeg og savner en god top- angriber som i de gode, gamle Ingvartsen- dage. Hvad kunne det så ikke blive til?
AaB
Det er tydeligt, at ALT står og falder med Lucas Andersen. Patrick Olsen er en god legekammerat. 18- årige Mikkel Kaufmann gør det også glimrende.
Men hvis AaB skal i topseks, så handler det om at få Kasper Kusk i gang på højre kant, så der er andet end Andersen og Olsen at koncentrere sig om for modstanderen.
SønderjyskE
Jeg har meget pænt at sige om Glen Riddersholm, men jeg synes sgu, han sidder fast i sin 4- 1- 4- 1- formation.
Sønderjyske bliver sjældent farlig med sin femmandsmidtbane, og Mart Lieder er langt bedre, hvis han får en makker oppe foran.
Glen vil sige, Sønderjyske er svære at slå – jeg vil sige, Sønderjyske har svært ved at vinde.
Lyngby BK
Oprykkerne gør mange ting rigtigt, men en helt grundlæggende ting, som Lyngby kan gøre bedre, er presspillet.
Jeg synes ikke, Lyngby har været gode nok til at presse som hold. Det er et individuelt pres, og det gør dem sårbare, når modstanderen har bolden, fordi det bliver for nemt at spille gennem kæderne.
AC Horsens
Det er tydeligt, der bliver scoret for få mål. Jeg mener, Nicolai Brock- Madsen er en god angriber, men han får ikke nok at arbejde med.
Hallur Hansson er i min optik den eneste, der tager det kreative ansvar. Der skal være andre, der bidrager. Det er måske prisen for kun at have været farlige på dødbolde i en lang periode…
Hobro IK
Resultaterne har været fine. Jeg er dog skuffet over, Hobro ikke bliver farligere foran mål, når man ser på deres offensive skyts.
Der skal bringes flere bolde i feltet, og Hobro har i Babayan og Sabbi kanter af høj kvalitet. Kirkevold kan skabe noget på egen hånd, men hverken han, Louati eller Kristoffersen er blevet serviceret tilstrækkeligt fra kanten.
Nogen har overrasket, nogen har skuffet, men fællesnævneren er, at der er plads til forbedringer! Derfor vil jeg gavmildt dele ud af mine gode råd til Superligatrænerne i de enkelte klubber…
Esbjerg fB
Kantspillet sejler på vestkysten.
Hvorfor så ikke sadle om og udnytte, at man har Petre og Yakovenko, der i mine øjne supplerer hinanden godt. De to har lavet over halvdelen af Esbjergs mål, selv om de aldrig er på banen sammen.
To angribere vil gøre opspillet mere simpelt, og i Esbjergs situation er det sgu ikke forbudt at slå en lang violin til angriberne.
Silkeborg IF
Det er meget underholdende, at Silkeborg har opgivet at forsvare, men det er ikke holdbart at skulle score fire mål for at vinde.
Måske er kvaliteten i forsvaret ikke bedre, men fokuspunktet MÅ være at finde en forsvarskonstellation, der ikke lukker tæt på tre mål ind pr. kamp.
Det vil skabe plads til indlæg fra kanter og backs. Det er FCK’s dna – og så ved jeg godt, Ståle vil dække sig ind under mange skader, stor udskiftning og et tæt kampprogram.