Ekstra Bladet

JEG FORSTÅR IKKE HAAS

-

Haas fortsætter med både Kevin Magnussen og Romain Grosjean, selvom en talentfuld kører som Nico Hülkenberg bliver ledig. Det er der en ret simpel forklaring på.

Danskerhat­ten behøver ikke at klemme ret meget, før man bør kunne få øje på, at Kevin Magnussen i 2019 generelt har præsteret bedre, end han faktisk har gjort i alle sine forudgåend­e sæsoner i Formel 1.

Han er tilmed sluppet af med den uheldige trend, som tidligere gjorde, at vi uden en fornuftig forklaring så danskeren falde ret så meget af på den på denne side af sommerpaus­en. At bilen slet ikke er på højde med værktøjet fra 2018 er jo så en helt anden snak.

Den største taber

Jeg mener klart, at Nico Hülkenberg ville være et meget bedre bud som partner til ’ K- Mag’, end det er tilfældet med Romain Grosjean.

Hülkenberg står uden en kontrakt for 2020, og han var i den grad på tale til et sæde hos Haas, indtil Grosjean blev fornyet.

Tyskeren har i sine år hos Renault været vant til at få ganske fornuftige penge for sit arbejde, og jeg er ganske overbevist om, at det er her, hunden ligger begravet.

Haas har ikke været i stand til at honorere Hülkenberg­s lønkrav. Og hvem der er den største taber på den baggrund, kan være svært at vurdere.

Hvis jeg var Hülkenberg, havde jeg nok taget imod et tilbud fra Haas. For nu står han mest af alt og ligner en kommende Formel E- kører, hvis det ikke lykkes ham at fravriste et Alfa Romeo- sæde fra Antonio Giovinazzi.

Penge at hente

Men på et andet punkt har jeg temmelig svært ved at følge Haas’, og det er, når det kommer til interessen for den polske chauffør Robert Kubica.

Ganske officielt har vi hørt en udmelding fra Günther Steiner, som har ytret interesse i at få Kubica som test- og reservekør­er i 2020.

Jeg er helt med på, at polakken har et økonomisk stærkt bagland, som vil gøre meget for at holde den tidligere topkører inde i sporten. Så der er stensikker­t penge at hente til Haas’ pengekasse, hvis man laver en aftale.

Haas kunne naturligvi­s godt bruge en skilling i den størrelses­orden, men jeg er bange for, at det kan blive dyrt i sidste ende

Det polske bagland

Kubica har i år medbragt, hvad der svarer til omtrent 100 millioner kroner for at sidde i en Williams- bil, så et kvalificer­et bud er vel, at man er parat til at betale cirka 25- 30 procent af dette for at køre lidt fredagstræ­ninger og en del simulatork­ørsler i en Haas. Haas kunne naturligvi­s godt bruge en skilling i den størrelses­orden, men jeg er bange for, at det kan blive dyrt i sidste ende.

Nogle vil mene, at Kubica er højt agtet som testkører, men jeg kan ikke få øje på, at man som testkører skulle have den store værdi, når man generelt kører 0,3- 0,5 sekund for langsomt. En bil, som køres 95 procent af, hvad den kan, vil ganske givet opføre sig anderledes, når Magnussen efterfølge­nde vrider 99,9 procent ud af grejet.

Så når Steiner siger, at han har hørt, at polakken skulle være en ret god testkører, så er det nok mest møntet på at få det polske bagland til at åbne pengepunge­n på klem.

Jeg håber dog, at der i stedet vil kunne findes et Formel 2- talent, som er god nok til simulatork­ørsel og samtidigt vil kunne bidrage økonomisk til teamet.

Skal spotte talenter

Men mest af alt også en kører, som fortjener at få en fod indenfor i det forjættede Formel 1, hvor et testsæde i min bog netop også skal bruges til at spotte talenter.

 ?? FOTO: SZILARD KOSZTICSAK/ RITZAU SCANPIX ?? Polske Robert Kubica har Hass- boss, Günther Steiner, vist interesser­e for at få som test- og racerkører i 2020, og det undrer Ekstra Bladets Formel 1- ekspert, Jason Watt.
FOTO: SZILARD KOSZTICSAK/ RITZAU SCANPIX Polske Robert Kubica har Hass- boss, Günther Steiner, vist interesser­e for at få som test- og racerkører i 2020, og det undrer Ekstra Bladets Formel 1- ekspert, Jason Watt.
 ?? JASON WATT EKSTRA BLADETS FORMEL 1- EKSPERT ??
JASON WATT EKSTRA BLADETS FORMEL 1- EKSPERT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark