Jeg sad med ved Radio24syv’s dødsleje
Karen Thisted begræder lukningen af taleradioen, hvor der summede af liv og entusiasme
Så forsvandt Radio24syv. Det var sjovt, mens det varede. Og det kostede kassen. I den forløbne uge afgik hele projektet med talentfulde folk ved døden, selvom der blev kæmpet til det sidste.
Jeg har som gammel journalist haft den glæde at være gæst i deres programmer, og det har altid været en professionel fornøjelse.
Det tager lang tid at bygge sådan et miljø op, men det tager kort tid at bryde det ned.
Jeg indrømmer ærligt, at jeg ikke forstår, hvad der er op og ned i den her sag, men jeg ville ønske, at nogen kunne have grebet ind.
For det første spildes hundredvis af millioner da, når man lukker et million projekt og starter noget nyt.
Dummere er jeg ikke.
dødsJeg var gæst i radioens kamp, og det var smertefuldt at komme der i den sidste uge, hvor ingen vidste, hvad der skulle ske.
Før var det en glæde at komme der, og man sad og ventede i det meget kreative miljø, hvor journalister arbejdede på fuld drøn inden for meget forskellige stofområder.
Der summede af liv og entusiasme.
Det var Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup, der denne sidste gang havde inviteret mig til en diskussion om løgn eller sandhed i dansk krigsreportage i forbindelse med en artikel i
Weekendavisen om en af mine venner, journalist Jan Stage.
Jeg var også andre steder, men intet kunne måle sig med oplevelsen på Radio24syv.
Efter indslaget gik jeg direkte ud i det store redaktionsområde, hvor der opstod en skøn, frugtbar diskussion om vores debat.
Jeg fik da også skældud, men hvor vil jeg savne det miljø, som jeg aldrig har mødt andre steder.
Jeg kunne kende alle de sørgmodige, dejlige ansigter på billederne, hvor det overraskede alle, at nu var det hele slut.
Der skaltes og valtes i disse år med danske medier, og det er en skandale – også hvad der sker i Danmarks Radio og på TV2.
Jeg har arbejdet begge steder og har stadig min professionelle gang begge steder, og der spildes så mange penge og talenter.
De skiftende kulturministre gør kun alting værre.