Ekstra Bladet

Hendes skønhed fik mænd til at stjæle

Husker du Claudia Schiffer? Den smukke, blonde model fik – og får stadig – masser af opmærksomh­ed på grund af sin skønhed

- ALLAN LYKKE all@ eb dk

– Jeg har altid syntes, at det var hylende morsomt. Her var jeg og prøvede at spille Superman, mens jeg i virkelighe­dens verden bare var Clark Kent, lød det i et 2017interv­iew med den tyske supermodel Claudia Schiffer i magasinet Vanity Fair.

Hun refererede til, at hun egentlig bare havde været en genert provinspig­e, datter af en advokat, som var blevet lokket ind i modeverden­en efter at være blevet opdaget på et diskotek i Düsseldorf, og nu fordrejede hun hovedet på de store modeikoner i Paris, der alle kappedes om at få hende til at lægge krop og ansigt til deres kreationer.

– Da jeg fortalte mine venner, at jeg flyttede til Paris for at blive model, grinede de og sagde: ’ Sjovt, du overlever aldrig,’ fordi jeg var så genert.

– Men jeg fandt ud af, at så snart jeg fik lagt makeup, skete der en forvandlin­g, og jeg følte mig ikke længere som generte Claudia fra lillebyen ( Rheinberg i Nordrhein Westfalen, 15 kilometer fra Duisburg, red.) og kunne slippe afsted med de mest skøre ting, siger Schiffer i interviewe­t.

På toppen af sin modelkarri­ere var Claudia Schiffer så populær, at mænd stjal hendes reklamepla­kater for H& M.

Sammenlign­et med BB

Det er 17 år siden, hun sagde farvel til catwalken ved at vise tøj frem ved Yves

Saint Laurents ’ farvelshow’ i Paris i 2002, og hun kan se tilbage på en karriere, der gjorde hende til en del af de såkaldte ’supermodel­ler’ i 90’ erne, som også talte navne som Gisele Bündchen, Naomi Campbell, Carla Bruni, Cindy

Crawford og Helena Christense­n.

Ikke ufortjent blev hun med sine blondine- lokker og de fyldige læber sammenlign­et med Brigitte Bardot – noget, hun ikke var uforbehold­en begejstret for i starten.

– Jeg ønskede at etablere mig selv som den, jeg var, ikke at blive sammenlign­et med andre. Nogle år senere indså jeg, at det var enormt flatterend­e at blive sammenlign­et med én, der var så smuk, berømt og succesfuld, har hun sagt til Vogue Magazine.

Ingen opskrift

Samme blad beder hende også forklare, hvad der var med de der supermodel­ler – hvad var opskriften?

– Det eneste, jeg kan sige, er, at vi alle var meget forskellig­e, og vi havde alle forskellig­e karriere- stier, vi fulgte. Så der var ingen opskrift, men der skete en masse i mode på det tidspunkt, store ændringer.

– Gianni Versace var en af de første – sammen med Valentino og Chanel, men mest ham – til at forstå, hvordan shows ikke bare kunne bruges som salgsværkt­øj, men også som promotion og overfor pressen, så det blev forsidenyh­eder.

Catwalk fra første række

I dag tager hun mest modeshows fra første række på tilskuerpl­adserne og overlader catwalken til næste generation af modeller.

– Det er en anden verden nu. Jeg elsker Gigi og Bella Hadid, de er fantastisk­e, og det er utroligt, at de har alle de ’ følgere’ på de sociale medier.

– Det er svært at sammenlign­e os med dem, for de har deres eget niveau af digital succes. Og der er så stor konkurrenc­e mellem pigerne. Men tusind tak for internette­t, for nu har de en platform, hvor de virkelig kan vise, hvem de er.

– Men ja, jeg er lykkelig for at kunne sige: ’ Afsted med jer, nu er det jeres show’

Nogle år senere indså jeg, at det var enormt flatterend­e at blive sammenlign­et med én, der var så smuk, berømt og succesfuld

 ??  ??
 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK, JONATHAN BJERG MØLLER/ RITZAU SCANPIX ?? Claudia Schiffer blev sammenlign­et med Brigitte Bardot. Og det var ikke helt ude i skoven.
FOTO: SHUTTERSTO­CK, JONATHAN BJERG MØLLER/ RITZAU SCANPIX Claudia Schiffer blev sammenlign­et med Brigitte Bardot. Og det var ikke helt ude i skoven.
 ?? PR- FOTO ?? Claudia Schiffer smuk og højgravid på forsiden af Vouge. Til højre i en mere vovet udgave.
PR- FOTO Claudia Schiffer smuk og højgravid på forsiden af Vouge. Til højre i en mere vovet udgave.
 ??  ??
 ??  ??
 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Dette er en af de plakater, som mænd stjal i 1990' erne.
FOTO: SHUTTERSTO­CK Dette er en af de plakater, som mænd stjal i 1990' erne.
 ?? FOTO: MIK ESKESTAD/ RITZAU SCANPIX ?? Claudia Schiffer var catwalk- favorit gennem 90' erne. Det kan man sådan set godt forstå.
FOTO: MIK ESKESTAD/ RITZAU SCANPIX Claudia Schiffer var catwalk- favorit gennem 90' erne. Det kan man sådan set godt forstå.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark