Ekstra Bladet

Tusindvis af højtlønned­e får kæmpe skatteraba­t

EKSPLOSION: Der har aldrig været flere på den lukrative forskerord­ning end lige nu

- PETER JEPPESEN MICHAEL BO MORTENSEN MIKKEL RYRSØ pej@ eb.dk; mbm@ eb.dk; mr@ eb.dk

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i dugfriske tal fra skattestyr­elsen, der afslører, at antallet af personer, som er på den lukrative forskerord­ning, er eksplodere­t gennem de seneste ti år.

De seneste tal er fra 2018, og de viser, at der er 7153 personer, som er tilknyttet ordningen. I 2008 var 3735. Det svarer til en stigning på 92 procent på ti år.

Ordningen kom til i 1992, hvor blandt andet universite­terne havde svært ved at tiltrække og holde på forskere. Derfor skulle den lave skat tiltrække udenlandsk­e topforsker­e og eksperter til Danmark.

Skaber problemer

I dag benyttes den af alt fra sportsfolk over topchefer til nøglemedar­bejdere, ligesom den benyttes af folk fra hele verden – danskere, nordmænd, svenskere, japanere etc. Og det var ikke meningen, lyder det fra professor Bent Greve, der forsker i arbejdsmar­ked og samfundsøk­onomi på Roskilde Universite­tscenter.

– Samfundsøk­onomisk er det ikke længere en rationel ordning at have. Den giver det problem, at man også giver nogle en skatteford­el, hvor det ikke var intentione­n med ordningen, siger han.

– I og med at man får adgang til andre velfærdsyd­elser, er det ikke nødvendigv­is et problem, at folk skal betale den danske skat. Vi har også, siden dengang man indførte den, øget grænsen for, hvornår der skal betales topskat, ligesom mellemskat­ten er væk, siger Bent Greve.

– I virkelighe­den mener jeg, at man bør overveje, om det er en ordning, som vi fortsat har brug for, konstatere­r han.

Folk på ordningen betaler 32,84 procent i skat inklusive AM- bidrag, og den kan kun benyttes af dem, der får en månedsløn på mindst 65.000 kroner, og som ikke har arbejdet i Danmark de seneste ti år.

Man kan i dag være på ordningen i syv år – frem til 2017 kunne man benytte den i maksimalt fem år.

I dag bliver ordningen især brugt af det private erhvervsli­v, der har set muligheden for at tiltrække topfolk og nøglemedar­bejdere i udlandet.

Voldsom stigning

Således fremgår det af aktindsigt­en hos skattestyr­elsen, at antallet af folk på ordningen i eksempelvi­s bygge- og anlægsvirk­somheder, banker samt engros og detailhand­el er steget voldsomt inden for de senere år.

Aktindsigt­en viser endvidere, at der i 2018 var omkring 380 personer med dansk statsborge­rskab på ordningen.

Det er ifølge Bent Greve endnu et argument for at genovervej­e den:

– Meningen var, at hvis nogen skulle være her en kort periode, kunne de få ordningen. Den var ikke bygget til, at man kunne rejse ud og så rejse hjem for at få en lavere beskatning. Jeg mener, at den har overlevet sig selv.

Jeg mener, at forskerord­ningen har overlevet sig selv

 ?? FOTO: JENS DRESLING/ RITZAU SCANPIX ?? Danske Bank- topchefen Chris Vogelzang er blandt de nøglemedar­bejdere, der sparer millioner i skat takket være forskerord­ningen.
FOTO: JENS DRESLING/ RITZAU SCANPIX Danske Bank- topchefen Chris Vogelzang er blandt de nøglemedar­bejdere, der sparer millioner i skat takket være forskerord­ningen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark