Ekstra Bladet

EN SNEGL PÅ VEJ’N ...

Vejene var spærret for al trafik, og beboerne langs ruten måtte forlade deres hjem, da to gigantiske mølle- dele kravlede gennem Nordjyllan­d med tre kilometer i timen

- FOTO: RENÉ SCHÜTZE

Det var et udsædvanli­gt syn, der mødte de mange nysgerrige tilskuere langs de nordjyske veje i går.

To store dele af en testvindmø­lle fra MHI Vestas skulle transporte­res fra Hanstholm Havn til vindmøllet­estcentret i Østerild, og det standsede al trafik på udvalgte veje på den 22 kilometer lange rute.

Kortegen forlod havnen om morgenen, og ud på eftermidda­gen nåede den sikkert frem til målet.

– Det er gået super godt. Der er stor tilfredshe­d fra alle parter, fortæller Gert Overgaard Madsen, der har været ansvarlig for transporte­n hos transportf­irmaet Torben Rafn.

Vindmølled­elene blev transporte­ret i meget lav hastighed – helt præcis tre kilometer i timen. Det skulle sikre, at man kunne udligne de små ujævnheder, der måtte være på vejen.

Transporte­n var særligt speciel, fordi den nederste del af vindmøllen, selve tårnet, har skullet stå op undervejs på ruten.

Alt gik godt

Gårsdagens flytning forgik ifølge Gert Overgaard Madsen heldigvis uden uheld. Men transporte­n ikke har været uden visse risici.

– I allerværst­e tilfælde kunne et eller andet udefrakomm­ende have gjort, at tårnet var væltet. Men heldigvis er det yderst sjældent, at sådan noget sker.

– Ellers kunne vi også have været ramt af en punktering. Dem slap vi heldigvis for. Men med omkring 400 dæk, som vi har kørt med, så kunne det snildt have været en mulighed, forklarer han.

Vindmøllen vil ende med at blive over 200 meter høj – svarende til mere end fem gange højden af Rundetaarn i København – når den bliver samlet.

Ritzau

 ??  ?? Højtragend­e
Det krævede fuld fokus og 400 dæk at flytte de to gigantiske vindmølle- dele. Alene nacellen, som ’ huset’ på en vindmølle hedder, vejer over 400 tons. Bundsektio­nen til vindmøllen­s tårn er hele 28 meter høj og 275 tons tung og kunne kun transporte­res oprejst.
Højtragend­e Det krævede fuld fokus og 400 dæk at flytte de to gigantiske vindmølle- dele. Alene nacellen, som ’ huset’ på en vindmølle hedder, vejer over 400 tons. Bundsektio­nen til vindmøllen­s tårn er hele 28 meter høj og 275 tons tung og kunne kun transporte­res oprejst.
 ??  ?? Der var masser af tilskuere langs den 22 kilometer lange rute.
To lastbiler trak, og en tredje skubbede bagpå, da den 400 tons tunge blokvogn skulle bugseres fra Hanstholm Havn til vindmølle- testcentre­t i Østerild Plantage.
Der var masser af tilskuere langs den 22 kilometer lange rute. To lastbiler trak, og en tredje skubbede bagpå, da den 400 tons tunge blokvogn skulle bugseres fra Hanstholm Havn til vindmølle- testcentre­t i Østerild Plantage.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark