Ekstra Bladet

Jeg går og dingler på gaden

Stig Elling er lige nu i udredning for Parkinson

- NANNA BAY MADSEN nbm@ eb.dk

Rejsekonge­n Stig Elling går igennem en svær tid i øjeblikket.

I de sidste par måneder har han fået vanskelige­re og vanskelige­re ved at bevæge sig og foretage simple hverdagsti­ng, som før ikke har været et problem.

Det har ført til, at han netop nu er i gang med et større udrednings­forløb, da lægerne mistænker, at han lider af Parkinson.

Det fortæller 72- årige Stig Elling til Ekstra Bladet.

– Situatione­n er sådan, at det ikke går så godt. Lægerne ved ikke rigtig, hvad det er på nuværende tidspunkt, men jeg er under udredning for Parkinson og skal igennem en masse store undersøgel­ser den næste tid, siger Stig Elling og fortæller mere om, hvilke symptomer der har sneget sig ind på ham den seneste tid:

– Jeg kan ikke gå ret langt, og jeg har altid været vant til at spadsere og gå lange ture med mine hunde. Det kan jeg ikke mere, og sommetider har jeg også svært ved at vende mig. Det er kommet langsomt, men snigende, siger rejsekonge­n, der er tydeligt berørt af situatione­n.

Ignorerede symptomer

Ifølge Stig Elling ignorerede han i starten symptomern­e, men efter en rum tid kunne han ikke længere bare lade stå til.

– Jeg var ikke så god til at være opmærksom på det, men da jeg i en længere periode kunne mærke, at jeg slet ikke havde kræfter som før, og at jeg var nødt til at aflyse forskellig­e jobs, så blev jeg nødt til at reagere.

– Samtidig er folk begyndt at bemærke, at jeg går og dingler på gaden, og at jeg ikke er så stabil på benene, som jeg har været før. Der er mange, der har spurgt, om jeg var okay, og om jeg havde det godt, og det har jeg jo måttet sande nu, at jeg ikke er, og det vil jeg bare gerne være ærlig omkring. Det er en virkelig stor nedtur, forklarer han.

Ramt af ny depression

Stig Elling har tidligere fortalt åbent om, at han før har kæmpet med depression. Og netop depression­en er desværre vendt tilbage i takt med, at rejsekonge­n har fået det værre.

– Jeg må nok erkende, at depression­en er vendt tilbage på grund af alle de her ting. Når man har været vant til at rejse og være meget aktiv, og man pludselig ikke kan det mere, og man vågner op hver morgen og dårligt nok kan bevæge sig eller gøre helt simple ting, så er det en meget stor omvæltning, og det har virkelig ramt mig.

Trist tid

– Det har gjort mig deprimeret. Det er en virkelig trist tid, siger Stig Elling og fortæller, at han derfor i øjeblikket blandt andet går til psykolog for at håndtere depression­en.

Alligevel forsøger Stig Elling at bevare håbet og det gode humør, selvom tingene ikke går hans vej lige for tiden.

– Jeg er aktiv oppe i hjernen – trods alt. Jeg arbejder stadig som rejseambas­sadør. Så jeg er ikke gået helt i stå. Men det er kommet bag på mig, at jeg pludselig står i den her situation, siger han og fortsætter:

– Men det skal ikke være negativt det hele, for jeg har et godt liv. Men at være rejsekonge og at have kunnet det hele, og så kan man det lige pludselig ikke – det er svært.

– Hvordan holder du humøret oppe?

– Der er stor opbakning og støtte fra både familie og venner og især min samlever, Steen. Hvis det ikke var for Steen, ville jeg ikke leve i dag, siger han med et smil og fortsætter:

– Jeg er fortrøstni­ngsfuld. Jeg er 72 år nu, og jeg er den eneste rejsekonge, der er tilbage. Det skal ikke slutte nu. Der må være nogle år tilbage i mig uanset hvad, og jeg vil dø i manegen. Jeg håber bare snart, at jeg får afklaring og vished om, hvad jeg fejler. Det er det vigtigste, og så må jeg tilpasse mig situatione­n.

Husk at gå til lægen

Om 14 dage skal Stig Elling til en undersøgel­se på et privathosp­ital, som forhåbentl­ig kan tage ham et skridt nærmere på at få afklaring på, hvad han fejler. Flere undersøgel­ser følger i januar.

Hele forløbet har fået Elling til at reflektere mere over sin egen dødelighed.

– Man skal mærke efter og reagere på, hvis man kan mærke, at der er noget galt og lade være med at gå med det alt for længe og ignorere det, som jeg gjorde.

– Jeg er jo et typisk eksemplar på en mand, der tror, at jeg kan det hele, og det kan jeg bare ikke, når det kommer til stykket, understreg­er han.

Jeg er aktiv oppe i hjernen – trods alt

Der må være nogle år tilbage i mig uanset hvad, og jeg vil dø i manegen

 ?? FOTO: LINDA JOHANSEN ?? Typisk mand
– Jeg er jo et typisk eksemplar på en mand, der tror, at jeg kan det hele, og det kan jeg bare ikke, når det kommer til stykket, forklarer Stig Elling.
FOTO: LINDA JOHANSEN Typisk mand – Jeg er jo et typisk eksemplar på en mand, der tror, at jeg kan det hele, og det kan jeg bare ikke, når det kommer til stykket, forklarer Stig Elling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark