Ekstra Bladet

Har overbevist Mourinho

Jose Mourinho har haft en snak med Christian Eriksen, og ifølge ham er danskeren klar til at kæmpe for Tottenham

- JONAS RYEFELT jry@ eb.dk

Da Jose Mourinho kom til Tottenham, må mange danske fodboldfan­s have tænkt, hvilke fordele og ulmeper det kunne give for landsholde­ts største stjerne, Christian Eriksen.

Det er der fortsat ikke givet et klart svar på for den elegante midtbanesp­iller med kontraktud­løb til sommer.

Han er engageret, elsker klubben og er en af os

Indikation­erne er dog gode.

Ikke nok med at den tidligere mestertræn­er Mourinho brugte Eriksen som indskifter i første kamp ved roret. Han har netop talt ganske positivt om danskeren ved pressemøde­t før Champions League-opgøret mod Olympiakos, som spilles i aften.

Godt indtryk

– Jeg kommer ikke til at sige, hvad vi sagde. Det var kun ham og mig - og Amazon, siger Mourinho drillende.

Netbutikke­n Amazon har lavet en aftale med klubben om at lave en eksklusiv dokumentar, hvor man kommer helt tæt på hovedperso­nerne. Mourinho leverede lige en okay teaser til udsendelse med navnet ’ All or Nothing’.

Portugiser­en løftede dog lidt af sløret for indholdet af samtalen, selvom han først afviste. Han fik et godt indtryk af Eriksen, virker det til.

– Han er engageret, elsker klubben og er en af os, siger han ifølge Daily Mail.

Fundet hinanden

Det lover godt i forhold til dansk spilletid, som det er har været en del mindre af i denne sæson.

I 2019/ 2020- kampagnen har Eriksen kun spillet omkring en times tid i opgør, hvor han har været benyttet. I sidste sæson var det tal over 80 minutter.

Mourinho sagde i forbindels­e med sin først kamp for Spurs, at han ville tage en snak med danskeren, for at finde ud af, hvor hans hoved og hjerte var henne, og det lyder til, at de to har fundet hinanden.

Nu skal det bare bakkes op med handlinger, så Eriksen kan komme mere i spil - og forhåbentl­ig finde sit tårnhøje niveau igen.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Måske rigtige venner
Christian Eriksen blev i lørdags skiftet ind i José Mourinhos debutkamp mod West Ham med omkring 11 minutter igen. Måske er der mere spilletid på vej til danskeren efter hans snak med den nye træner.
FOTO: RITZAU SCANPIX Måske rigtige venner Christian Eriksen blev i lørdags skiftet ind i José Mourinhos debutkamp mod West Ham med omkring 11 minutter igen. Måske er der mere spilletid på vej til danskeren efter hans snak med den nye træner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark