Ekstra Bladet

BRANDVARME ULVE

FC Midtjyllan­d satte tingene på plads med en suveræn første halvleg i Odense

-

FC Midtjyllan­d fik i andet forsøg has på OB, da ulvene i Odense vandt 2- 1 over OB, der i overtiden brændte en kæmpechanc­e da Issam Jebali headede ´ over fra tre meter.

Sejren blev grundlagt i en meget overbevise­nde første halvleg, hvor topholdet var en klasse eller to over værterne.

– I første halvleg spiller vi noget nær den perfekte udekamp. Vi gør alt rigtigt, mente ulvenes bedste, Alexander Scholz.

Skiller dem ad

– Jeg synes vi skiller dem ad i første halvleg, mente cheftræner Brian Priske.

OB’s maskot, Victor, indledte kampen på toppen, hvor den fra tribunetag­et på hovedtribu­nen firede sig ned på banen inden kickoff. Det inspirered­e desværre ikke hjemmehold­ets drenge, der var alt andet end flyvende.

Sory Kaba fortsatte de forrygende takter fra topbraget mod FC København, og den store angriber var en konstant trussel, lige som han skabte masser i spillet med fødderne.

Normalt er OB et mandskab, der formår at sætte sig i respekt over for modstander­ne på eget græs, men FC Midtjyllan­ds ligatopper­e havde noget at bevise efter OB tilføjede ulvenes sæsonens første - og hidtil eneste – nederlag, da Bashkim Kadrii afgjorde tingene på MCH Arena.

Massivt pres

Fynboerne blev sat under et massivt pres. Hjørnespar­kene væltede ind og efter en halv time rundede ulvene ti afslutning­er. Logisk set betød det også føring til gæsterne, da Sory Kaba drev gæk med Marco Lund i feltet og lagde kuglen ind til Evander, der to gange fik headet. Første gang prellede kuglen af mod underkante­n af overligger­en. Anden gang sendte han den i mål.

Inden pausen sørgede Awer Mabil for at topholdet kom til pause med et forspring, der var i overensste­mmelse med indsatsen. På oplæg fra Sory Kaba huggede australier­en bolden ind kort før pausen til 2- 0.

Et homerun

– Jeg har øvet mig meget i at afslutte med venstre, og jeg ville gerne have ramt den bedre, men det var en fed følelse at lykkes med det, smilede Awer Mabil, der rettede en del af sin jubel mod hjemmehold­ets fans.

– De buhede af mig, så jeg gav den lidt igen. Jeg laver altid en del gas med Sory Kaba, og det var en del af det, sagde Awer Mabil der løb ud til hjørneflag­et og slog til en fiktivt bold med et baseballba­t.

– Det var et homerun. Vi kom her for at tage de tre point, som tilhørte os. OB er det eneste hold, der har slået os i Superligae­n, så det gik vi ud for at rette op på.

– Det var fucking amazing. Den måde hele holdet spillede i første halv… Amazing, jublede Awer Mabil, der måtte udgå mod slutningen af kampen efter at have fået et slag over foden.

– Det er forhåbentl­ig ikke noget alvorligt. Jeg tror på vores lægestab nok skal få styr på det, lød den beroligend­e melding.

Det lignede et tophold, der var på vej til en knusende udesejr, men OB’s tidlige reducering i anden halvleg ændrede kampens forløb og i sidste ende var ulvene heldige med ikke at smide føringen.

Sory Kaba fortsatte de forrygende takter fra topbraget mod FC København

 ?? FOTO: CLAUS FISKER/ RITZAU SCANPIX ?? Amazing
Awer Mabil scorede et fremragend­e mål, og selv om OB pressede på til sidst fik FC Midtjyllan­d endnu en sejr ind på kontoen.
FOTO: CLAUS FISKER/ RITZAU SCANPIX Amazing Awer Mabil scorede et fremragend­e mål, og selv om OB pressede på til sidst fik FC Midtjyllan­d endnu en sejr ind på kontoen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark