Usikre webcams i mange private hjem
Myndighederne tjekker ikke, om gadgets til det smarte hjem er sikre
Hvor meget har vi lært om it- sikkerhed i vores digitale hjem? Og hvad har myndighederne faktisk gjort for at stille klare krav til dem, der producerer alle de eftertragtede gadgets?
Efter flere års debat og afsløringer er svaret et nedslående: meget lidt.
I Storbritannien har Which?, der er søsterorganisation til Forbrugerrådet Tænk, netop lavet en omfattende analyse, som viser, at der på verdensplan fortsat findes et par millioner webcams, som hackere nemt kan få adgang til.
Og en del af dem – måske flere end 1000 – er sat op på adresser rundt omkring i Danmark.
– Jeg synes, det er nogle voldsomme tal, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, til Ekstra Bladet.
– Og det er vanvittigt, at så mange produkter på markedet er uden for myndighedernes kontrol, og uden at forbrugerne kan gennemskue noget som helst, fortsætter hun.
Flere svage led i kæden
Rådet satte i sidste uge en kampagne i gang, der skal få danske forbrugere til at være mere kritiske, når de køber alle former for gadgets med kontakt til nettet.
Problemet er nemlig, at hvis for eksempel et dårligt webcamera ukrypteret sender koden til dit wi- finetværk ’ gennem luften’, så kan hackere få fat i det og misbruge dit netværk til andre og værre ting end at kigge med på kameraet.
– Så er du altså inde i maskinrummet hos folk, konstaterer Anette Høyrup.
– Derfor skal du også få lavet dig et unikt password, inden kameraet eller andre smarte ting til hjemmet bliver taget i brug, lyder rådet fra seniorjuristen.
Det er også vigtigt alene at købe enheder, som man senere kan opdatere og lukke sikkerhedshuller i. Og så skal man undersøge, hvilke data firmaet bag produktet samler sammen, og hvordan de bruges. Netop producenterne af de usikre kameraer har ifølge Forbrugerrådet Tænk et kæmpe ansvar. Men det har lovgiverne og myndighederne i EU og herhjemme også.
Beskyttelse findes ikke
– Jeg har netop skrevet til Sikkerhedsstyrelsen, fortæller Anette Høyrup.
– De svarer, at produkterne er omfattet af deres arbejde, men alene når produktet gør skade på noget andet. Så hvis det bryder i brand, skal de nok være der. Ellers er de ikke.
Udover GDPR- reglerne beskyttes forbrugerne i dag ikke ved køb af internetforbundne enheder.
– Imens pumpes produkterne bare ud.
Det er vanvittigt, at så mange produkter på markedet er uden for myndighedernes kontrol