Ekstra Bladet

Vi har ikke talt sammen i syv år

Ølbrødrene Mikkel Borg Bjergsø og Jeppe Jarnit- Bjergsø har ikke været på talefod i årevis. Nu bliver deres liv og årelange konflikt mellem dem foldet ud i ny bog

- EMMELY SMITH es@eb.dk

Danske Mikkel Borg Bjergsø og Jeppe Jarnit- Bjergsø er blandt verdens bedste mikrobrygg­ere. Fra henholdsvi­s København og New York styrer de hver deres ølimperium. Mikkel som ejer af mikrobrygg­eriet Mikkeller, og Jeppe som ejer af mikrobrygg­eriet Evil Twin.

Forretning­er, som har gjort dem begge enormt velhavende.

Mikkel og Jeppe er også enæggede tvillinger, født med halvandet minuts mellemrum.

Men mellem dem raser en konflikt, som er så dyb, at de ikke har talt sammen i syv år.

Ikke hele sandheden

I en ny bog med titlen ’ Ølbrødre’, som udkom i denne uge, beretter de to brødre nu om deres liv med og uden hinanden.

Men ifølge Jeppe JarnitBjer­gsø får læserne ikke hele sandheden, fordi broderen maler lidt af et skønmaleri om sig selv og sin virksomhed.

– Det er med en blandet følelse, at bogen kommer ud, fortæller Jeppe JarnitBjer­gsø til Ekstra Bladet.

Udstiller mig som idiot

– Altså det er et kæmpe privilegiu­m, at nogen gider at skrive en bog om mit liv, og det er jeg rigtig glad for. Men Mikkel har for vane at dyrke sin egen virkelighe­d, og det er den, han gerne vil have, at omverdenen maler. Han har det med at pynte lidt på tingene, forklarer han.

Jeppe Jarnit- Bjergsø mener, at broderen Mikkel viser et poleret billede af sig selv i bogen. Han nævner et eksempel, hvor Mikkel siger, at han synes, det er rigtig ærgerligt, at brødrene ikke har et forhold til hinanden og deres familier.

– Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, for han har ikke bestilt andet end at svine mig til de sidste syv år, siger ølbryggere­n.

– Når jeg så siger, at jeg ikke savner ham, så bliver jeg jo lidt udstillet som en idiot, ikke?

Sandheden er ikke nok

Ifølge Jeppe JarnitBjer­gsø har han vendt sin kritik af Mikkel med forfattere­n til bogen, Rasmus Emborg.

– Nogle af de diskussion­er, jeg har haft med Rasmus, er, at du får bare ikke sandheden fra Mikkel, det gør du ikke.

– Jeg tror ikke, at sandheden er nok for ham længere, siger Jeppe JarnitBjer­gsø.

– Det er også derfor, vi ikke kommer godt ud af det med hinanden mere.

– Har du og din bror haft kontakt, siden bogen kom ud?

– Vi har ikke snakket sammen i mange år. Og jeg har faktisk heller ikke noget behov for det, siger Jeppe Jarnit- Bjergsø.

– Der er mange, der tror, at det hele er et mediestunt. Det er det ikke. Desværre.

Står inde for alt

Til Ekstra Bladet understreg­er forfatter Rasmus Emborg, at han står inde for bogen.

– Nu har jeg fulgt brødrene i næsten et år, så jeg er ikke overrasket over, at de ser forskellig­t på tingene, for der er en konflikt i deres relation, siger han.

– Men jeg kan stå hundrede procent inde for det, jeg har skrevet, og den måde, jeg har fortalt deres historier på. Både deres historie hver især og deres fælles historie.

Mikkel Borg Bjergsø har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Hans hustru Pernille Pang, som er pressechef hos Mikkeller, skriver i en mail til Ekstra Bladet:

’ Mikkel synes, at det er blevet en god og velresearc­het bog, der fortæller en grundig historie om ham og Mikkeller’.

I april 2019 eskalerede konflikten mellem Mikkel og Jeppe, da Mikkel Borg Bjersø planlagde at åbne en restaurant på Åboulevard i København på samme adresse som ølbaren Himmeriget, som Jeppe JarnitBjer­gsø i sin tid var involveret i.

Han har ikke bestilt andet end at svine mig til de sidste syv år

Mikkel viser et poleret billede af sig selv i bogen

 ?? PR- FOTO. ?? Bogen, der fortæller historien om de to brødre, der regnes for at være blandt verdens bedste mikrobrygg­ere, udkom imandags.
PR- FOTO. Bogen, der fortæller historien om de to brødre, der regnes for at være blandt verdens bedste mikrobrygg­ere, udkom imandags.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark