Verdens bedste film
Francis Ford Coppolas uopslidelige krigsfilm ’Apocalypse Now’ fra 1979 er blevet restaureret og klippet om, hvilket kun understreger dens status som fuldtonet mesterværk
’Apocalypse Now: Final Cut’. Instr.: Francis Ford Coppola. 182 min. Premiere i dag i biografer landet over.
★★★★★★
Som filmanmelder er det ret ofte, at man får stillet spørgsmålet: ’Nå, men hvad er så verdens bedste film?’. Det er selvfølgelig komplet umuligt at svare på, for der findes mange gode bud på ’verdens bedste film’, og slutresultatet kommer nok også an på humøret den specifikke dag. Alligevel ender jeg stort set altid med at svare ’ Apocalypse Now’ eller ’ Dommedag nu’, som den oprindelig blev kaldt på dansk.
For det er ikke blot en af mine absolutte yndlingsfilm, men også en af dem, jeg har set flest gange – jeg tilbragte blandt andet en måneds tid i selskab med den i forbindelse med en opgave på universitetet for mange år siden – og jeg er stadig ikke blevet træt af den, men bliver ved hvert gensyn nærmest slået omkuld af dens visionære overskud og mange facetter.
Den er ganske enkelt uudtømmelig og uopslidelig.
Ikke tilfreds
Filmen havde oprindelig premiere i 1979 i en version, der varede 153 minutter, og selv om den vandt de gyldne palmer i Cannes samme år, var instruktøren Francis Ford Coppola – der sidenhen er blevet vinbonde – ikke tilfreds med den udgave, som han mente manglede nogle centrale scener, som producenten havde valgt at klippe ud af hensyn til længden.
I 2001 fik vi så ’ Apocalypse Now: Redux’, der øgede spilletiden med hele 49 minutter – og kun blev endnu bedre af den grund.
Tre timer
Og nu får vi så den såkaldte Apocalypse Now: Final Cut, der med en længde på cirka tre timer ligger nogenlunde midt imellem de to foregående versioner. De var som bekendt begge fremragende, men alle gode gange tre, som man siger, for nu er vi endelig landet på det, der må siges at være den optimale udgave. Og så bliver det altså ikke meget bedre, mine damer og herrer.
I min anmeldelse af ’ Apocalypse Now: Redux’ gav jeg den blandt andet følgende ord med på vejen: ’ Dommedag nu’ er både en filmisk, følelsesmæssig og intellektuel åbenbaring, hvis klarøjede vanvid stadig rammer lige rent. Intet ved denne over 20 år gamle film virker bedaget, og selv om den tager sit udgangspunkt i Vietnam- krigen, kan alle pointerne uden besvær overføres til andre tider og steder, hvor mennesket ved at påkalde sig en højere retfærdighed føler sig berettiget til at slagte hinanden både fysisk og åndeligt'.
Det står jeg gerne ved – også selv om der er gået 40 år siden den oprindelige premiere.
Lyder bedre
Det gør bestemt heller ikke noget, at den nu ser bedre ud og lyder bedre end nogensinde – hvilket ikke siger så lidt. Man kan på alle planer mærke det enorme arbejde, der ligger bag restaureringen.
Jeg ved godt, at udsagnet ’ film skal ses i biografen’ er blevet en forslidt frase, men her giver den virkelig mening.
4K- billederne i ultra- HD står så knivskarpt, at man nærmest slår sig på dem, og den i forvejen legendariske lydside ( hvem kan nogensinde høre The Doors' ’ The End’ igen uden at se Coppolas brændende billeder for sig?) er blevet markant forbedret. Den fortjener simpelthen et kæmpe biografanlæg.
Sit livs rolle
Historien baserer sig løseligt på Joseph Conrads roman ’ Heart of Darkness’ fra 1902, men handlingen er flyttet frem i tid og geografien ændret fra Congo til Vietnam og Cambodia.
Vi følger den amerikanske efterretningsofficer Willard ( Martin Sheen i sit livs bedste rolle) på en hemmelig mission, hvor han skal lokalisere og likvidere oberst Kurtz ( Marlon Brando med endnu en uforglemmelig præstation), der har skabt sig et kult- lignende terrorregime i junglen.
Denne hypnotiske rejse ned ad floden og ind mod mørkets hjerte er stadig lige så aktuel i 2019, som den var i 1979 og i 1902
Om alle krige
Filmen foregår godt nok under Vietnam- krigen, og det er selvfølgelig en væsentlig pointe, men den er først og fremmest en film om alle krige, og hvad de gør ved de mennesker, som udkæmper dem.
Derfor er denne hypnotiske rejse ned ad floden og ind mod mørkets hjerte stadig lige så aktuel i 2019, som den var i 1979 og i 1902. Og nok også vil være om yderligere 40 år.
Et genialt og tidløst mesterværk. Intet mindre. Men en hel del mere.