Ekstra Bladet

JAN GAV SIN DIABETES BAGHJUL

- FLEMMING BRANDT FOTO: LINDA JOHANSEN privatliv@ eb.dk

Jan Kruse er type 2- diabetiker og har været det gennem mange år. Men i dag tager han ikke længere insulin. Hans blodsukker er fuldstændi­g stabilt.

Det skyldes primært den cykeltræni­ng, som han for alvor kom i gang med, da han sids teår deltog i programmet’ Cykel udfordring­en’ på tv-kanalen DK4. Men også med et fokus på kosten – selvom han med egne ord spiser meget normalt, bare i lidt mindre mængder.

– Det har været en opvågnen at finde ud af, hvor hårdt det kan være at træne. Jeg troede jo bare, at det var at cykle, siger Jan Kruse med et smil.

Et stik en gang om ugen

Den 55- årige amagerkane­r, der bor i Tårnby og er stadionspe­aker for Fremad Amager, er lykkelig for det udbytte, som han får af sin træning. Hvor han tidligere dagligt skulle stikke sig tre gange dagligt for at holde sit blodsukker under kontrol, kan han nu nøjes med et stik en gang om ugen.

– Da jeg fandt ud, at mit blodsukker var så lavt, at jeg ikke længere behøvede insulinen, blev jeg så glad. Det er meget motiverend­e. Jeg har stadig sukkersyge, men det er under kontrol.

Og Jan Kruse har andre gode grunde end den droppede insulin til at holde fast i en krop, der fungerer.

Tidligere har han gennemgået en seksdobbel­t bypassoper­ation. Tilbage i 2004 fik han en blodprop i hjertet, i 2012 en blodprop i hver lunge, og i 2015 fik han igen en blodprop.

– Det er alt sammen relateret til min sukkersyge, og den ligger arveligt i mine gener. Men jeg har kæmpet mig tilbage gennem motion, og jeg er holdt op med at ryge.

Nyder træningen

Samtidig nyder han træning på cyklen.

– Andre taler om, hvor godt de har de, når de kommer hjem, og træningen er overstået. For mig er det bedste bare det at være i gang og mærke, at min krop fungerer, fortæller han.

Hans nuværende gode form kommer efter at have været m edi’ Cykel udfordring­en ’.

Gennem ti uger blev deltagerne under cykeltræne­r Rikke Laursens kærlige pisk forberedt på en knaldhård udfordring: At skulle cykle op ad bjerget Alto de Aitana i Spanien. Et bjerg, der stiger omkring syv procent over 19 kilometer, og hvor cykelrytte­ren Claus Michael Møller vandt en sjælden dansk etapesejr i cykelløbet Vuelta a España

sin tilbage i 2001.

Jan Kruse nåede ikke helt til tops på bjerget, men han nåede op til den lukkede militærbas­e nær toppen af bjerget, som undtagelse­svis var blevet åbnet for de danske cykelmotio­nister.

– Jeg holdt mine pauser undervejs, når det blev for hårdt. Men i mit eget tempo nåede jeg op til militærbas­en, og dermed nåede jeg mit eget mål.

– At være med i ’ Cykeludfor­dringen’ har været en super oplevelse, som har givet mig energi til at fortsætte – også fordi jeg mødte nogle andre mennesker, som også har været igennem nogle problemer. Både mens vi var med i programmet og efterfølge­nde har vi kunnet støtte og opmuntre hinanden.

Får pulsen op

Siden deltagelse­n i tv- programmet har Jan Kruse ikke set sig tilbage. Han har holdt fast i sin cykeltræni­ng og meldt sig ind i den lokale cykelklubs motionsafd­eling.

Mindst tre gange om ugen træder han i pedalerne og får pulsen op 45 minutter til halvanden time – hvad enten det foregår på cyklen, der er sat op på indendørs- træneren derhjemme, eller han er ude i vind og vejr på det flade Amager. For han foretrække­r, når der ikke er for mange bakker på ruten.

– Jeg har prøvet at køre op ad et bjerg med syv- otte procents stigninger, og det er altså noget helt andet, end når man sidder og ser det på tv. Det er ret hårdt. Jeg kan bedst lige bare at køre ligeud – med et hårdt tråd og på den store klinge, siger han med et grin.

Jeg har stadig sukkersyge, men det er under kontrol

For mig er det bedste bare det at være i gang og mærke, at min krop fungerer

 ??  ??
 ??  ?? Jan Kruse har ikke ændret sine madvaner dramatisk, men han er blevet mere bevidst om, hvad han putter i munden.
Jan Kruse har ikke ændret sine madvaner dramatisk, men han er blevet mere bevidst om, hvad han putter i munden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark