Rapperen Juice Wrld er død
Rapperen Juice Wrld med det borgerlige navn Jarad Anthony Higgins er død. Han blev 21 år. Det skriver flere amerikanske medier, herunder TMZ.
Rapperen fik et pludseligt slagtilfælde og faldt om i en lufthavn i Chigago i går morges. Ifølge øjenvidner blødte Juice Wrld fra sin mund.
Herefter blev han i hast kørt til hospitalet i bevidstløs tilstand, hvor han senere blev erklæret død. Dødsårsagen er uklar.
Higgins var netop fyldt 21 år i mandags. Her lagde rapperen sit sidste Instagram- opslag ud til sine otte millioner følgere, hvor der stod, at hans fødselsdag skulle fejres hele ugen.
Juice Wrld blev for alvor et navn, da han i 2018 strøg op på en andenplads på den amerikanske hitliste Billboard. Det gjorde han med nummeret ’ Lucid Dreams’.
I 2018 udgav han albummet ’ WRLD On Drugs’ med sit forbillede, Future. Albummet kredsede en del omkring stoffer.
Den unge rapper har desuden lavet et hit med popstjernen Ellie Goulding.
Juice Wrld gav sin første danske koncert i et udsolgt Store Vega i København sidste efterår.
Han optrådte igen i foråret – denne gang i Royal Arena – under den kvindelige rapstjerne Nicki Minajs koncert.
Den britiske premierminister, Boris
Johnsons, konservative parti står til at få et flertal på 38 pladser ved parlamentsvalget på torsdag. Det viser en meningsmåling, som avisen The Sunday Times har offentliggjort. Målingen, der er foretaget af Datapraxis, forudsiger, at de konservative får 344 pladser, mens arbejderpartiet Labour vil få 221 pladser.