Hitlers unge blondine
Eva Braun var 17 år, da en 40- årig mand med et markeret overskæg begyndte at vise interesse for hende.
Hitler skulle dog først være sikker. Var hun nu racemæssig ren? Hun blev undersøgt – og godkendt. Der var ikke en dråbe jødisk blod i hende.
Så var vejen banet for nazi- føreren, der ofte begyndte at vise sig i fotostudiet, hvor hun arbejdede for hans hoffotograf.
Han inviterede hende ud på middage og i biografen. Der var amoriner i luften, og fra 1932 sov de ligefrem sammen, selvom Eva Braun ikke just var den ideelle nazi- kvinde. Hun røg, læste modeblade, gik med makeup, og hun holdt af at danse til den nyeste musik fra USA.
På plussiden var hun sporty og atletisk, en ægte blondine, og hun interesserede sig ikke en tøddel for politik. Bedst af alt var hun umoden og let at manipulere.
Installeret på Berghof
Hitler havde dog for travlt til at kunne opvarte hende hele tiden. Ofte var han væk uger eller måneder ad gangen uden at give lyd fra sig, og hun følte sig ydmyget og kasseret. To gange forsøgte hun at tage livet af sig, men blev reddet.
Så indså Hitler, at han måtte gøre noget. Han viste sig offentligt med hende ved nazi- partikongressen i Nürnberg, og i 1936 installerede han hende på Berghof, hans bolig i Alperne.
Eva fik dog besked på at holde sig uden for synsvidde, når der var vip- eller statsbesøg i gemakkerne.
Når Hitler var hjemme, foregik livet på Berghof efter en fast rutine – morgenmad om eftermiddagen og aftener med film og Hitlermonologer, som ingen vovede at ignorere. Sjov og ballade var der ikke meget af. Det tog Eva så hævn for, når han var væk. Så fik den hele armen med inviterede veninder og søskende.
Som krigen gik værre og værre for Tyskland, blev der indført rationeringer på tøj. Bare ikke for Eva. Hun fortsatte med tre sæt tøj om dagen, de fleste fra franske og italienske modedesignere.
Da det uundgåelige nederlag var åbenbart, insisterede hun på at følge Hitler ned i bunkeren i Berlin.
– Jeg er kommet, fordi jeg skylder bossen for alt det vidunderlige i mit liv, fortalte hun Hitlers sekretær.
29. april blev de endelig gift. Dagen efter begik begge selvmord.
Jeg skylder bossen for alt det vidunderlige i mit liv