Ekstra Bladet

GRØNT SMIL

-

KLIMAMINIS­TER Dan Jørgensen (S) er på vej til FN’s klimatopmø­de COP 25 i Madrid. Under armen har han en imponerend­e grøn klimalov.

IFØLGE Klima- Dans eget udsagn bærer han rundt på ’en af verdens mest ambitiøse’ klimalove, som han stolt vil vise frem til sine kolleger og andre aktører på den globale scene.

MEN I virkelighe­den har klimaminis­teren ikke ret meget at vise frem – ud over sit grønne smil. Klimaloven er en rammelov med en masse flotte ord og meget lidt konkret indhold.

GODT NOK indeholder loven forpligten­de delmål og årlig kontrol med arbejdet for at reducere udslippet af drivhusgas­ser med 70 pct. om ti år. Men hvordan det ambitiøse mål skal nås, står hen i det uvisse. Det skal de otte partier bag aftalen først realitets- forhandle efter nytår.

I DEN forbindels­e er det positivt, at de populistis­ke klimafornæ­gtere i Nye Borgerlige og det nedsmelted­e Liberal Alliance ikke er med i klimaaftal­en. Så slipper forligspar­tierne i det mindste for at skulle tage stilling og hensyn til det allerværst­e sorte sludder.

MEN DERMED ikke sagt, at det bliver nemt for forligspar­tierne at blive enige om konkrete initiative­r. Uha- uha. Der er eksempelvi­s afgrundsdy­b afstand mellem Alternativ­ets og de konservati­ves måde at tænke klima, miljø og bæredygtig­hed.

FORHANDLIN­GERNE tegner heller ikke grønne, når man erindrer, hvad statsminis­ter Mette Frederikse­n (S) har sagt. Klimatilta­gene må bl. a. ikke gøre danskernes hverdag mere besværlig, ikke ramme socialt skævt eller påvirke konkurrenc­eevnen, væksten og arbejdsløs­heden negativt.

DEN 70 PROCENTS reduktion skal ifølge statsminis­teren ske, uden at danskerne skal ændre vaner – altså de vaner, der har betydet, at vi har et af verdens højeste CO2- aftryk målt pr. indbygger. Udtrykt diplomatis­k er det helt hul i ozonlaget.

TÆNK OGSÅ på, hvor besværligt det var alene for rød blok at nå til enighed om finanslove­n for næste år. Partierne var ved at flå hovederne af hinanden i skænderier­ne om blot minimale klimatilta­g. Resultatet kender vi: nul flyafgifte­r, meget små forbedring­er af den offentlige trafik og helt utilstrækk­elige aftaler om elbiler og landbruget.

SÅ KLIMA- DAN vil hurtigt få tørret sit grønne smil af, når det ambitiøse, men nødvendige mål i klimaloven skal udmøntes i konkret lovgivning.

Hvordan det ambitiøse mål skal nås, står hen i det uvisse

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? I disse dage smiler klimaminis­ter Dan Jørgensen ( S). Det gør han ikke efter nytår.
FOTO: RITZAU SCANPIX I disse dage smiler klimaminis­ter Dan Jørgensen ( S). Det gør han ikke efter nytår.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark