Jeg vil stoppe på toppen

Har valgt at stoppe karrieren, mens hun stadig kan være med mod de bedste. Det skulle ikke være på et tidspunkt, hvor det hele er noget lort, fortæller hun

Fredag fortalte Caroline Wozniacki, at hun har valgt at stoppe sin karriere ved Australian Open kort inde i det nye år.

En beslutning, der har været undervejs i et stykke tid, fortæller hun søndag aften i telefonen fra Miami, og en beslutning, som hun har det rigtigt godt med.

– Jeg har altid haft det sådan, at jeg gerne ville stoppe, når jeg følte, at tiden var rigtig, siger hun.

– Det har hele tiden været vigtigt for mig at stoppe på et tidspunkt, hvor jeg stadig føler, at jeg kan være med mod de bedste. Og jeg føler faktisk, at jeg godt kunne være med på toppen i flere år endnu.

– Sporten har givet mig så meget. Jeg elsker den sport. Og jeg vil gerne stoppe, mens jeg stadig føler, at sporten er dejlig og ikke på et tidspunkt, hvor det hele er noget lort.

At hun længe har måttet slås med kronisk leddegigt, har ikke været afgørende.

– Det er klart, at jeg skulle lære at finde ud af, hvordan jeg kunne presse min krop – mit nye jeg – og det var helt klart en af de større forhindringer i min karriere, erkender hun dog.

Om tidspunktet for offentliggørelsen siger hun:

– Jeg kunne også have valgt at fortælle det tidligere, men jeg har valgt at gøre det nu af flere grunde. Nogle af dem er personlige.

– Men jeg ville også gerne have, at folk vidste det. Jeg håber, at der kommer nogle stykker til Melbourne i år for at være sammen med mig. Min mor, far og mand. Og så håber jeg, at min bror og nogle venner også kommer.

Er afklaret

Følelsen af at have delt budskabet med omverden har været positiv.

– Det er klart, at når du først har fortalt det, bliver det også mere virkeligt. Men jeg har det rigtig fint med min beslutning.

– Det vigtigste er, at jeg er afklaret, og at jeg selv har taget min beslutning. Jeg har desværre set mange andre, der blev tvunget til at stoppe, før de selv havde lyst, siger Caroline Wozniacki, som har svært ved at spole sig frem til de sekunder, hvor hun bliver tidligere tennisspiller.

– Man kan nok ikke forestille sig, hvordan det bliver at have slået den sidste bold, men det bliver selvfølgelig mærkeligt at vågne de næste dage. Det bliver mærkeligt, at presset er væk, men det vil nok også føles som en befrielse, siger hun.

Fremtiden er uvis

Hun har siden barndommen været en vinder. Et gen, der ligger dybt. Og følelsen af ikke at konkurrere kommer nok også til at fylde.

– Jeg vil nok savne de vigtige kampe og de vigtige tidspunkter i dem. Adrenalinen, der ruller under og efter en vigtig bold. Den gode følelse, når du har vundet, og presset er væk.

– Men jeg ved også, at jeg nok skal blive okay. Der vil hele tiden komme nye ting, der er fede at lave. Jeg er jo vant til at lave noget hele tiden, og det vil jeg nok komme til igen. Men jeg vil nok lige holde en lille pause, lyder det med en lille latter.

Familie ligger lige for

Den lufter hun også på spørgsmålet om, hvorvidt hun er gravid. Det er hun ikke. Men at skabe en familie ligger selvsagt lige for.

Hun og David har heller ikke afgjort, hvor de slår sig ned, og i det hele taget står fremtiden lidt hen i det uvisse.

– Jeg tror, jeg skal bruge lidt tid til at tænke over det, men jeg er sikker på, at der nok skal komme nogle ting min vej, som jeg kan prøve kræfter med. Det er svært at sige, hvad jeg kommer til at brænde for, siger Caroline Wozniacki.

– Der vil komme andre ting, som er spændende. Jeg glæder mig til at gøre ting, som jeg ikke tidligere har kunnet. At tage på skiferie, for eksempel. At gøre en masse ting med min familie og mine venner.

En hjertesag

Som gigtpatient har hun også fundet en hjertesag.

– Der er noget under opsejling næste år, hvor vi starter noget nyt op omkring immunsygdomme, men jeg kan ikke gå i dybden med det nu. Men det er helt sikkert noget, jeg kommer til at bruge en del tid på.

Og så vender vi for en kort stund tilbage til vinderen Caroline. Hende tager hun med til Australien, erklærer hun.

– Helt sikkert. Jeg træner hårdt, og det ville da være fedt at vinde i Australien igen. Tænk, hvis jeg kunne VINDE min sidste bold. Det ville da være fedt, haha.

Jeg har desværre set mange andre, der blev tvunget til at stoppe, før de selv havde lyst

Det bliver mærkeligt, at presset er væk, men det vil nok også føles som en befrielse

Jeg vil nok savne de vigtige kampe og de vigtige tidspunkter i dem. Adrenalinen, der ruller