Ekstra Bladet

MENTALT HÅRDT

TÆRER PÅ EN 21-ÅRIG: Virkelighe­den er ved at indhente ellers slidstærke Victor Nelsson, der efter sit klubskifte får hjælp fra en mentaltræn­er

- TROELS CHRISTENSE­N tch@ eb.dk

Det har kampmæssig­t været et giftigt efterår for Victor Nelsson. Ståle Solbakken har skambrugt sin nye stopper i alle turneringe­r, og så har der jo lige været et U21- landshold.

En virkelighe­d, der indimellem er tæt på at indhente den talentfuld­e forsvarssp­iller, der i går vendte tilbage til sin tidligere hjemmebane. Og det gjorde han vel at mærke som en bedre fodboldspi­ller end ham, der forlod Farum.

Det var også en speciel kamp for mit vedkommend­e med mange velkendte ansigter

– Ja, det synes jeg. Det har været utroligt lærerigt, for specielt i de europæiske kampe er jeg blevet matchet på et rigtig højt, internatio­nalt niveau, sagde han efter FCK’s 1- 0 sejr over FC Nordsjælla­nd.

– Samtidig er jeg vist den i Europa, der har spillet flest kampe, og det tærer også på en 21- årig spiller, som samtidig er skiftet til en stor klub som FCK og skal vænne sig til det hele. Det har været en stor omvæltning. Jeg prøver at følge med og gøre det så godt, jeg kan.

Fysisk er alt i orden

– Det mentale er helt klart det hårdeste. Min krop er bygget til at spille hver tredje- fjerde dag. Intet problem i det. Men at skulle sætte sig mentalt op hele tiden kan godt være udfordrend­e. Men det klarer jeg også, lød det med et smil.

– Jeg har tilknyttet en mentaltræn­er, der hjælper mig med hele tiden at holde motivation­en. I dag fejlede motivation­en ikke noget, for jeg ville gerne vise de gamle kammerater, hvordan det skal gøres.

Det gjorde han med en pletfri indsats i den firekæde, der talte lutter tidligere FCN- folk.

Tilbage på kunstgræs

– Jeg er meget glad. Vi vinder jo. Men det var også en speciel kamp for mit vedkommend­e med mange velkendte ansigter, de samme lokaler og de gamle holdkammer­ater.

Og så var han i øvrigt tilbage på kunstgræs.

– Jeg kan faktisk godt mærke det i mine ankler og knæ, og det kunne jeg ikke, da jeg spillede heroppe, ømmede han sig.

Pligtsejre skal der til i toppen, og Victor Nelsson tror bestemt, at toprivaler­ne kan indhentes i foråret.

– Vi går ikke rundt og tænker på, hvad FCM gør. Cadeau til dem for at vinde deres kampe, men i foråret kommer vi til at æde dem op stille og roligt. Alt kan ske i et slutspil, og der kommer nogle spændende kampe i foråret, mener han.

 ?? FOTO: LARS MØLLER/ RITZAU SCANPIX ?? Pletfri indsats
FCK’s Victor Nelsson og FCN’s Mikkel Rygaard i nærkamp. FCK’eren leverede en pletfri indsats i Farum.
FOTO: LARS MØLLER/ RITZAU SCANPIX Pletfri indsats FCK’s Victor Nelsson og FCN’s Mikkel Rygaard i nærkamp. FCK’eren leverede en pletfri indsats i Farum.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark