Ekstra Bladet

Flintas flotte farvel

- Tna@ eb.dk

Det kunne ikke blive et meget bedre farvel til hjemmebane­n for Dennis Flinta, der søndag nåede op på 386 kampe for Silkeborg, inden støvlerne stilles på hylden efter sidste efterårsru­nde mod Lyngby.

Silkeborg- legenden kom på banen i kampens hektiske slutminutt­er og var med til at forsvare sæsonens første hjemmesejr helt i land.

Det gjorde han i øvrigt så overbevise­nde, at han blev kampens spiller på Jysk Park uden at have rørt bolden. Flot og korrekt gestus til manden, der blev hyldet af klapsalver i minut 14, ligesom alle Silkeborg- trøjer bar efternavne­t ’ Flinta’.

– Jeg fik alt, hvad jeg havde ønsket mig på forhånd. Sæsonens første hjemmesejr, hvor jeg kom på banen og gav lidt fight med på vejen. Selvfølgel­ig drømte jeg om at have hakket sejrsmålet ind, men den afslutning her, den køber jeg, sagde Dennis Flinta, der kom til Silkeborg i januar 2015.

Fyldt med optimisme

– Jeg er glad og stolt over, at Silkeborg valgte at gøre et nummer ud af min sidste hjemmekamp. Det er noget, jeg vil huske.

For at Silkeborg skal gå på juleferie med oprigtig tro på tingene, så skal midtjydern­e ifølge Dennis Flinta have tre point igen, når efteråret lukkes i Lyngby.

– Jeg tror på, at de ( Silkeborg, red.) kan undgå nedrykning.

– Det kræver flere indsatser som denne, men hvis vi vinder i Lyngby, så kan vi stadig skimte 13. pladsen, og så går man på juleferie fyldt med optimisme, selv om vi har været helt væk store dele af sæsonen, lød det Fra Dennis Flinta, inden han pænt gav hånden og sagde ’ tak for denne gang’.

 ?? FOTO: RENÉ SCHÜTZE/GETTY IMAGES ?? Skuffet
Vi var for dårlige på bolden, og selv om vi skabte okay med chancer, så blev de ikke store nok, siger
Vito Mistrati.
FOTO: RENÉ SCHÜTZE/GETTY IMAGES Skuffet Vi var for dårlige på bolden, og selv om vi skabte okay med chancer, så blev de ikke store nok, siger Vito Mistrati.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark