Ekstra Bladet

BLODIGT HÆVN- OPGØR

Anthony Joshua slog Andy Ruiz og tilbageero­brede sværvægtst­ronen efter en enstemmig pointsejr

- JIMMI WILLEMOES jwj@ eb.dk

Antony Joshua er igen på toppen af sværvægtsb­oksningens top, efter at han lørdag aften pointbesej­rede Andy Ruiz.

Den 30- årige brite, der sensatione­lt tabte alle sine VM- bælter til Ruiz, da den trinde, jævnaldren­de mexicaner 1. juni stoppede ham i Madison Square Garden, havde lært af sine fejl.

For hvor han i den første kamp angreb Ruiz fra start, så var re- matchen i SaudiArabi­en helt anderledes.

Dommerne var nu heller ikke i tvivl. Joshua vandt enstemmigt

Briten startede nemlig både påpasselig­t og respektful­dt, men formåede alligevel allerede i første omgang med en tung højrehånd at slå Ruiz’ venstre øje op.

Hårde slag fra Ruiz

Stille og roligt arbejdede Joshua sit venstrehoo­k varmt på Ruiz, der noget tungere end i første kamp kun sporadisk fik slag ind. Til gengæld var de som altid hårde, og også Joshuas øjenbryn blev slået op.

Op gennem omgangene fortsatte mønstret: Joshua holdt defensivt Ruiz på afstand med sit venstrejab og krydsede med sin højre, mens Ruiz fra ringens midte var den angribende part, når han med sin kortere rækkevidde kom med små eksplosion­er.

Det betød, at Joshua langsomt oparbejded­e et pointforsp­ring og med et eller to store slag i hver omgang fik kørt Ruiz mør.

Joshua rystet

Først i ottende omgang fik Andy Ruiz kørt en slagserie ind på Johua, og mexicanere­n øjnede blod. Han fik også held til at bringe

Joshua lidt ud af fatning, hvilket lovede godt for de sidste runder.

Til de sidste tre omgange var Ruiz klar over, at han skulle mere ud af busken for at vinde. Derfor gik han oftere frem – og hver gang var det farligt.

Men Joshua boksede igen klogt og meget defensivt, og mexicanere­ns angreb havde ikke den store effekt – faktisk var det briten, der satte en slutspurt ind i sidste omgang for at sætte trumf på.

Dommerne var nu heller ikke i tvivl. Joshua vandt enstemmigt med dommerstem­merne 118- 110, 118- 110 og 119- 109 og kunne igen kalde sig verdensmes­ter i IBF, WBO og IBO og derfor også super- verdensmes­ter i WBA.

 ?? FOTO: ANDREW COULDRIDGE/ REUTERS/ RITZAU SCANPIX ?? Kun til låns
Antony Joshua fik denne gang ram på mexicanere­n Andy Ruiz i en blodig affære. Dermed vandt briten sine VM- bælter tilbage, som han mistede til Ruiz 1. juni.
FOTO: ANDREW COULDRIDGE/ REUTERS/ RITZAU SCANPIX Kun til låns Antony Joshua fik denne gang ram på mexicanere­n Andy Ruiz i en blodig affære. Dermed vandt briten sine VM- bælter tilbage, som han mistede til Ruiz 1. juni.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark