Druknede i krævende jetset- liv
Den tidligere fotomodel Henriette Zobels alt for tidlige død mandag afspejler, at hun ikke var god til mandage – og heller ikke til dage derpå, hvis hun havde været for hård ved sig selv. Kun 57 år blev hun.
Det blev et liv med masser af fest og farve, beundring, indisk guru- hengivenhed og eftertænksom Dalai Lama- begejstring, men de hårde nedture manglede ikke – navnlig ikke, efter at hendes mand i hele to hede omgange, Codan- direktøren og godsejeren Peter Zobel, døde af kol i 2017.
Hun havde svært ved at undvære ham i sit liv – og omvendt ligeså, indtil døden for alvor skilte dem og i hvert fald på den måde umuliggjorde en alle- gode- gangetre ægteskabsperiode.
Henriette Zobel havde været syg i længere tid og døde alene, men så vidt vides fredfyldt i sin lejlighed i Bredgade i København. Et familiemedlem fandt hende tilfældigt mandag eftermiddag under en besøgsrunde.
Mange smerter
– Der var mange smerter i den sidste periode, men Henriette var bestemt ikke klar til at dø, og hun var heller ikke afklaret med, at det ville ske. Jeg kan ikke sige, hvad hun døde af, men at det var helt banale og rent fysiske lidelser. Hun havde haft dem i længere tid. Det gjorde til sidst, at hun ikke rigtig kunne hænge sammen mere, fortæller hendes gode ven og præst Flemming Pless lidt kryptisk. Han har kendt Henriette og familien i knap 20 år.
Lige så blid og føjelig, Henriette kunne være, lige så pokkers brysk og utilnærmelig kunne Peter Zobel være
– Det er jo chokerende, for når man er 57, så synes man jo, der er mange år tilbage i en, men det var der så ikke længere for hende, siger Flemming Pless til Ekstra Bladet.
– Kunne man have gjort noget? Det kunne man ikke her. Nogle gange løber det bare surt, som Pless siger og respekterer familiens ønske om at holde dødsårsagen og sygdommens karakter inden for privatlivet.
At netop en præst – ovenikøbet en meget karismatisk en – som Flemming Pless skulle være blandt Henriettes nærmeste venner, ligger fint i forlængelse af hendes store spirituelle interesse, som hun også delte med Peter
Zobel. De mødte Pless ved Dalai Lamas besøg i Danmark i år 2000 og blev efterfølgende venner.
Mindfulness
Sammen med Peter Zobel drev Henriette i mange år et mindfulness- og meditationscenter i lejede lokale på Blegdamsvej i København. Der kunne man møde et pænt udsnit af det danske jetset igennem mange år.
Ud over det tog tog Henriette og Peter Zobel i de heftige perioder jævnligt til Indien og blev ’ renset’ og ’ renoveret’ hos indiske guruer, som gav dem fornyet kraft.
Det var allerede tilbage i 80’ erne, at Henriette fortalte glødende om sine åndelige oplevelser. Dengang hed hun Henriette Bjerring Jørgensen, var 18 og en meget smuk fotomodel, man ikke kunne undgå at lægge mærke til, når hun kom ind i et lokale. Vildt dejlig – og lyshåret, så det gjorde noget. Det var det, Pierre Cardin faldt for, og han gjorde hende til sin faste model en periode.
Peter Zobel var 44 og en erfaren mand med to ægteskaber bag sig, men havde det på nøjagtig samme
Vildt dejlig – og lyshåret, så det gjorde noget
måde. Lige så blid og føjelig Henriette kunne være, lige så pokkers brysk og utilnærmelig kunne Peter Zobel være, når det stak ham – og det gjorde det for det meste. Det stak dog sjældent så dybt.
Da han havde mødt Henriette Bjerring tilbage i 80’erne, spandt han som en lysten kat på et varmt bliktag. Første gang, jeg spurgte til hans nye forlovede, vrissede
han så fornøjelig over sin 26 år yngre scoring, at enhver kunne se, at det var løgn, da han svarede:
– Nej, der er ikke noget! Men Henriette er en af mine bekendte, derfor er vi til fest sammen … Og mon ikke. Kontrasten til den ungdommelige kådhed kom de mange år senere, når man kunne møde den ældre herre Peter Zobel i korte bukser med en eller begge sine sønner i hånden på en formiddagstur med Henriette i Rungsted Havn. Nicolai og hans storebror, Alexander, er nu med deres mors død blevet forældreløse ligesom de fire andre Zobel- børn fra hans andre ægteskaber.
De er alle piger og nærmest på alder med Henriette, hvilket ikke altid gjorde det let, når hun dukkede op i hjemmet som den nye, unge stedmoder.
Henriette blev Peter Zobels tredje og sidste kone efter Annika Wicksell ( 1964- 71) og Anita Zobel ( 1973- 80). Parret blev gift første gang i 1987. Det varede godt et års tid, så sprak det med et dannet brag, men den gensidige interesse blev ved, så alt stivstikkeriet blev blødt op på ny og endte med et fornyet ægteskab fra 1991 til 2004. Derefter flyttede parret hver for sig – undtagen når de var sammen!
Den store kærlighed
Henriette lagde aldrig skjul på, at Peter Zobel var hendes livs kærlighed og manden i hendes liv. Hun blev nærmest chokeret over hans død og følte ikke, hun nogensinde før havde oplevet en sorg af de dimensioner.
– Peter var manden i mit liv. Jeg elsker ham. Jeg savner ham. Han var det mest spændende menneske i hele verden, sagde Henriette nogle måneder senere.
Men hun kæmpede også med svære dæmoner: alkoholisme, dødsangst og depression. For 23 år siden trak hun i nødbremsen for første gang.
Henriette lagde aldrig skjul på, at Peter Zobel var hendes livs kærlighed
Henriette kom i kontakt med alkoholspecialisten Jørgen Nissen, der fik hende i behandling på misbrugscentret Majorgården tilbage i 1996. Derefter rørte hun ikke alkohol i 14 år. Men pludselig gik det galt.
Hun var blevet skilt fra Peter Zobel og stod med sit nye firma Pureheart. Det gik konkurs ti år efter. Det knuste hende – og hun røg tilbage i flasken og ud i en depression, der fik hende til at græde i et halvt år.
Promillekørsel
Henriette var ædru igen, da hun fortalte Ekstra Bladet sin rystende historie, men kort efter indhentede skæbnen hende på ny. Hun blev snuppet med en promille på 2,26, da hun kørte ind i en anden bil i Gothersgade i København. Dommen lød på 20 dages betinget fængsel og en bøde på 7000 kr., hendes bil blev konfiskeret, og hun accepterede en ny behandling for sit alkoholmisbrug
– Jeg kørte spirituskørsel. Det er skrækkeligt skamfuldt, fortalte hun og kom igen i behandling, først i London senere herhjemme. I ni måneder holdt hun sig ædru, men så kom brevet fra retten og udløste nye tilbagefald.
Da de var overvundet, døde Peter. Efter bisættelsen af Peter Zobel, hvor prins Henrik støttede hende meget, følte hun på vejen hjem, at hun ikke kunne mere. Hun købte en flaske rosévin og røg ud i et tilbagefald, hvor alt ramlede for hende.
Mandag var det så hende selv, der blev offeret for et fascinerende – og forfærdeligt – liv. Hun havde købt en ny, mindre og billigere lejlighed på Østerbro, men nåede aldrig at flytte ind i den.