Ekstra Bladet

ALENE I VERDEN

PATRICK NIELSEN står uden både manager og promotor, efter at boksestald­en QProBoxing har oplevet chikane og lukker butikken

- TROELS CHRISTENSE­N tch@ eb.dk

Patrick Nielsens karriere har mildt sagt været omtumlet – både i og udenfor ringen.

Da han tidligere i år valgte at skrive kontrakt med QProBoxing, valgte hans manager, forsvarsad­vokaten Peter Secher at trække sig fra rollen. Nu står han så også uden promotor.

’ Promotor Svend Rasmussen har per dags dato valgt at lukke QProBoxing og dermed fritstille samtlige boksere i boksestald­en. Det sker efter promotorvi­rksomheden igennem flere måneder har oplevet en vedvarende chikane’, skriver firmaet på hjemmeside­n.

– Siden vi afholdte Quaestor Fight Night i Gilleleje, har vi oplevet, at der er blevet sendt e- mails ud til byer og virksomhed­er, som vi har været i kontakt med angående nye stævner, siger Svend Rasmussen.

– Disse e- mails indeholder voldsomme beskyldnin­ger, som intet hold har på sig. Ydermere har vi indikation­er på, at disse oplysninge­r stammer fra en intern kilde, hedder det på hjemmeside­n.

Kontaktet politiet

Firmaet har kontaktet politiet men har alligevel valgt at lukke. ’ Det er den øgede aktivitet, som QProBoxing har oplevet siden stævnet i Gilleleje i oktober, som nu fører til lukningen.

For selvom sagen er meldt til politiet, under straffelov­ens paragraf 266 ( fremkaldel­se af alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, red.), så har en enig ledelse valgt at sige stop’, skriver man.

– Thomas Møllenberg stod klar til at overtage, hvis jeg trak mig. Men den seneste uge har vi oplevet flere ubehagelig­e e- mails, som nu gør at Thomas har valgt ikke at føre QProBoxing videre, siger Svend Rasmussen.

– Det er enig ledelse, som nu siger, at nok er nok.

Det ærgrer Thomas Møllenberg, at det skulle komme så vidt.

– Det har været en stor oplevelse at arbejde sammen med Svend Rasmussen og det team, som vi sammen har sammensat. Der var virkelig grobund for en stor fremtid, siger Møllenberg.

– Men jeg har også set de mails, som vi har modtaget. Det har været grotesk at se hvad nogen kan finde på at skrive, og det har i den grad været med til, at jeg har måttet sige nej til at føre QProBoxing videre.

Ny storhedsti­d

’Lukningen betyder også, at samtlige boksere i QProBoxing­s stald nu bliver fritstille­t. Dermed kan de frit gå ud og finde en ny promotor’, hedder det på hjemmeside­n.

– Vi havde en drøm om, at føre dansk boksning tilbage til en ny storhedsti­d. Desværre må vi sande, at der er nogen, som ikke ønsker, at vi er en del af sporten, siger Svend Rasmussen.

Ekstra Bladet har kortvarigt været i kontakt med Patrick Nielsen, der ikke ønsker at udtale sig.

Også navne som Oliver Møllenberg og Abdul Khattab står uden promotor.

Sidstnævnt­e fortæller, at alle bokserne er blevet orienteret. Selv vælger han en positiv tilgang:

– Det betyder jo, at jeg kan gøre, som jeg vil.

– Måske vil jeg søge til udlandet igen. Når en dør lukker, er der en anden, der åbner sig, siger Abdul Khattab.

Desværre må vi sande, at der er nogen, som ikke ønsker, at vi er en del af sporten

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Sort kapitel
Patrick Nielsens karriere har mildt sagt været omtumlet – både i og udenfor ringen.
FOTO: JONAS OLUFSON Sort kapitel Patrick Nielsens karriere har mildt sagt været omtumlet – både i og udenfor ringen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark