ANNA FIK ET FRIT LIV
Anna Ahleson blev sammen med vennerne Morten og Peter et kendt ansigt, da hun som 12- årig medvirkede i programmerne ’ Er jeg da helt gak, mor?’. I dag er hun ude af rampelyset
Det er efterhånden mange år siden, at Morten, Peter og Annas ansigter lyste danskernes tv- skærme op i dokumentarprogrammerne ’ Er jeg helt da gak, mor?’ der blev sendt på TV2 og lavet af Nick Horup.
Siden er Morten Jensen gået bort, og dødsfaldet var også et stort tab for Anna Ahleson.
Stadig venner
– At miste en ven er nok det samme for alle, uanset hvem man er, men at alle vil kondolere, hvilket de har ret til, var mere svært, end jeg havde forestillet mig. At miste et familiemedlem er svært for alle, men at skulle dele det med resten af Danmark er nok noget af det mest umenneskelige, jeg kan forestille mig. Jeg har virkelig ondt af familien, men de er så seje, fortæller Anna, der ikke har lyst til at komme mere ind på vennens død.
Om Peter Palland fortæller Anna, at de stadig er rigtig gode venner og snakker sammen.
Anna Ahleson var en del af de første programmer, hvor hun sammen med vennerne delte ud af sit liv og viste, hvordan det er at leve med en diagnose.
Den dengang kun 12- årige Anna Ahleson blev spottet sammen med drengene, da de tre venner gik til svømning i Ringsted.
Nick Horup valgte efterfølgende at lave sine hjertevarme dokumentarer om Morten og Peter, der begge havde Downs, og Anna Ahleson, der havde ataksi, hvilket giver koordinationsforstyrrelser.
Blevet sin egen person
I dag er Anna 41 år og på vej mod de 42.
Siden programmerne har hendes liv ændret sig radikalt.
Til Ekstra Bladet fortæller den livsglade pige, hvordan det har været at gå fra at være et kendt ansigt i hele Danmark til at finde sig selv og blive voksen, når hele landet ved, at man har en diagnose.
For Anna Ahleson har den største forandring været, at hun i dag er sit eget menneske med sit eget liv.
– Mit liv har da ændret sig meget, siden jeg var på tv. Den største forandring er nok, at jeg i dag bor i min egen lejlighed, fortæller hun.
Et normalt liv
Noget af det, den 41- årige kvinde er mest stolt af at have opnået, er da også, at hun er sig selv.
– Det at have fået et frit liv, et normalt liv, uden der er nogen, der bestemmer over mig, det er jeg meget glad for at have opnået.
Specielt træning er noget, Anna Ahleson er blevet glad for.
– Jeg træner meget, og jeg elsker det. Det startede i 2012, hvor jeg boede i et bofællesskab. Der var en ven, der gik til træning, og vi
havde det rigtig godt sammen. I dag er det mit andet hjem, og jeg har fået en masse mennesker i mit liv, som jeg elsker at være sammen med.
En af hendes store drømme er derfor også at nå langt med sin træning.
– Jeg har stadig drømmen om at stå på scenen som bodybuilder, og jeg prøver virkelig, men det er så hårdt. Jeg er dog sikker på, at jeg nok skal nå det, og så længe der er mindst én person, der tror på det, så er det ikke umuligt, lyder det håbefuldt.
Bliver stadig genkendt
Da Anna startede i programmerne, elskede hun at være med. Hun synes, det var både sejt og vigtigt at se sig selv på skærmen.
– Jeg synes jo bare, at de var seje dem i tv, og jeg ville også gerne være sej. Mine forældre fortalte mig, hvad de vidste om branchen, men de talte for døve ører, jeg ville gerne være en filmhelt.
Når programmerne blev sendt, sad den unge pige med fjernbetjeningen skarpt peget mod VHS- maskinen, så hun kunne optage hvert et sekund, hun optrådte på skærmen. Hun husker, at det var det sejeste.
Blev skræmt
– Jeg var i tv! Det var så stort. Men næste gang, jeg skulle ud og handle med mine forældre, ramte chokket med en sådan kraft, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. Jeg var kun 12 år gammel, og alle kom hen til mig og skulle sige ’ hej’ og røre ved mig. Jeg blev skræmt fra vid og sans og synes slet ikke, at jeg havde lyst til at være filmhelt mere.
Ingen kæreste
I dag er der stadig folk, der genkender Anna, men som voksen har hun sluttet fred med opmærksomheden.
– I dag har jeg intet problem med det, og jeg har lært at planlægge mig ud af det, så det fungerer for mig.
Anna har i sit voksenliv valgt at fokusere på sig selv, og derfor har der heller ikke været meget tid til kærligheden.
– Jeg har ikke rigtig haft en kæreste i tre år. Det er mit valg. Jeg kan ikke overskue alt det med træningen og samtidig have en kæreste. Mad, søvn, træning og planlægning er en stor omgang.
– Jeg får dog al den hjælp, jeg behøver, jeg skal bare huske at spørge. Og jeg har tænkt lidt over, hvad det betyder at have en kæreste, og jeg tror faktisk, jeg er nødt til at være venner. Det er meget bedre end kærester. Eller også har jeg bare mødt de forkerte, lyder det.
Anna har i dag reflekteret over, hvordan det var at være med i programmerne.
Altid fordomme
Hun er ikke sikker på, at det har hjulpet så meget, fordi der altid vil være nogen, der har fordomme.
– Det hjalp nok kun hos dem, der var i tvivl. Der findes nogle typer mennesker, som kun kører på et spor, så uanset hvad du gør, er der kun en virkelighed for dem, så den type mennesker, har jeg bare valgt, at jeg gerne vil gå udenom. Men for resten af dem, der så med, er jeg sikker på, at det har hjulpet.
Hun er glad for at have oplevet at lave et tv- propgram, og når hun tænker over det i dag, var programmerne jo ’ bare’, hvordan hun levede sit liv.
– Og hvem skulle ellers spille rollen som mig, hvis jeg ikke selv skulle? Jeg er trods alt bedst til at spille mig.