DIVA DIVA UDENUDE GRÆNSER
Slyngelstuen havde aftalt et interview med Danmarks store teaterdiva, Ghita Nørby. Belært af andres dårlige erfaringer medbragte vi en meget lille mikrofon, men det hjalp egentlig ikke så meget:
– Goddag, Ghita Nørby, jeg vil gerne ...
– Hvad er det dog for en latterlig, lille mikrofon, du kommer med. Du kan da ikke sidde med den modbydelige mikrofon oppe i mit ansigt og tro, at jeg vil tale med dig. Gør du virkelig det?
– Ja, det ...
– Komplet uforskammet, det er, hvad det er.
– Hvis nu jeg lægger mikrofonen væk, kunne vi så ...
– Det er ikke det, det drejer sig om, lille ven. Det drejer sig om dig. Jeg synes, du er dybt åndssvag. Virkelig.
– Men ...
– Du er kun overfladisk. Du fortæller mig intet. Du er kun i skjul. Hvor er du? Har du overhovedet ingen humor?
– Jo, det ...
– Du er så dum. Du er så selvhøjtidelig.
– Jamen ...
– Jeg kan ikke tage dig! Jeg kan ikke svare på sådan nogle selvhøjtidelige, idiotiske spørgsmål!
– Men jeg har jo slet ikke spurgt om ...
– Og hvordan er det, du går klædt? Kortærmet skjorte ved juletid? Og de tern passer overhovedet ikke til dine jeans.
– Så tror jeg, at jeg gerne vil sige glædelig ...
– Og din frisure er da helt til grin.
– Så vil jeg gerne sige ...
– Du går aldrig ud af din skal.
– Glædelig jul ...
– Du glemmer på intet tidspunkt dig selv. Du byder ikke på noget. Du er ikke noget.
– Jeg lukker mig selv ud ...
– Du kunne måske smile lidt mere med dine øjne.
– Farvel.