Bank til banker og superrige
penge ind. Ikke så BANKERNE SKOVLER mange som tidligere år, men alligevel. Alene Danske Bank har opjusteret resultatet flere gange og forventer et resultat efter skat på mellem 13- 15 milliarder kroner. Men ingen grund til at glæde sig for tidligt. For i 2020 venter der bank til bankerne og de mest superrige her i landet. Det har Mette Frederiksen lovet, og den regning løber hun ikke fra. Men regeringens straffeaktion handler mest om ideologisk markering. Ikke penge i kassen. Så havde aktionen været langt hårdere.
Regeringen kalder det for ’ et samfundsbidrag fra bankerne’. I den danske finansverden vil man kalde det payback som straf for mængden af sager om hvidvaskning, tårnhøje lønninger, bankkrak og bonusordninger.
banksektor er i så ’ bad stanDEN DANSKE ding’ hos politikerne, at regeringen i det nye år vil være klar med en bankpakke, men denne gang ikke i form af milliardhjælp for at holde rumpen oppe på nødlidende storbanker, men for at trække et milliardbeløb ud af bankernes overskud og bruge pengene på en fleksibel folkepension for nedslidte. Eller sagt meget enkelt. Bankbosserne skal betale til den nedslidte brolægger.
Forslaget om at give bankerne bank har S arbejdet med længe og med fuld tilslutning fra den røde blok. De radikale ville gerne have, forslaget skulle indgå i finanslovs forhandlingerne fornylig. Skal bankerne levere et milliardbeløb til statskassen, havde de radikale udspekuleret sig, at pengene så skulle fordeles til pædagoger og vindmøller. Det erikke ligeden socialdemokratiskeplan. S vil bruge pengene til fleksibel pension for nedslidte, som regeringen fremlægger forslag om inden sommeren. At få den økonomisk til at hænge sammen er i sig selv en udfordring. Og hertil behøves et milliardbeløb fra bankerne.
oprindelig fra SociFORSLAGET STAMMER aldemokratiets udspil om ret til tidlig pension for nedslidte før valget. Her blev der afsat 3 mia. kr. årligt hvoraf 1,5 mia. kr. finansieres af et nyt bidrag fra bankerne, og de resterende 1,5 mia. kr. kommer fra højere beskatning af store indtægter fra aktier og anden kapitalindkomst ( ikke boliger og pension).
Finansminister Nikolaj Wammen forsøgte ihærdigt at holde bankernes penge udenfor finanslovs forhandlingerne, så det skyldtes udelukkende R, at bidraget fra bankerne alligevel blev et tema. R ville gøre det sværere for regeringen at gennemføre en ny ret til tidlig pension, og foreslog derfor, man brugte pengene på noget andet. I hvert fald var det helt ny radikal politik, at de pludselig ville indføre et samfundsbidrag helt identisk med det, Socialdemokratiet foreslog for et år siden. R har aldrig tidligere ment det, og det fremgik ikke af partiets økonomiske plan, de fremlagde kort før valget. Så det er svært at se som andet end et forsøg på politisk benspænd for S, som altså ikke lykkedes.
om de problemer, reMEN DET FORTÆLLER geringen vil møde, når man i begyndelsen af det nye år spiller ud med ’ Arne- planen’, som kun skal koste tre mia.. Hvis
DF skal med i et forlig, må man regne med det dobbelte. Og hvem vil skaffe de milliarder på en måde, der kan samle flertal?
Regeringen undersøger lige nu, hvordan et nyt bidrag fra bankerne kan skrues bedst muligt sammen. S fremlagde aldrig en konkret model før valget, men pegede på forskellige redskaber, som kunne tages i brug. Det kunne f. eks. være en ekstra skat på meget store overskud. Det handler dels om at finde en model, som ikke rammer pensionskasserne og realkreditten, ligesom der skal findes en model, hvor bankerne ikke blot sender hele regningen videre til kunderne. Den finansielle sektor kan derfor også meget vel blive inddraget i arbejdet med at finde en model, da det væsentligste for regeringen er, at bankerne bliver lænset for de 1,5 mia. kr. ikke så meget hvordan.
ikke kun bankerne, men også DET BLIVER landets ( andre) superrigeste, der skal til lommerne. Udover den 1,5 mia. bankerne skal slippe, vil regeringen sikre, at virksomheder ikke skal kunne trække den del af lønnen fra i selskabsskatten, som ligger over 10 mill. om året. Kort sagt. En aktion mod de allerfedeste lønninger her i landet.
Men den rammer uendelig få.
Regeringens straffeaktion handler om ideologisk markering
danskere tjener omkring LANGT DE FLESTE
300.000 kr. om året. Kun 0,1 pct. tjener over fem mill. Over 10 mill. kan det tælles på fingrene.
Så skal vi ikke sige, regeringens indgreb mod bankernes milliardoverskud og de super- stenrige handler mere om symbolpolitik end hård økonomi. De rige bliver sure, men ikke halshugget.