Ekstra Bladet

Derfor floppede dansk designikon

NYHEDSANAL­YSE: Bang & Olufsen har gravet sig endnu dybere ned i selvforsky­ldt krise

- HEINE JØRGENSEN heine@ eb.dk

Det er absolut ingen overraskel­se, at Bang & Olufsen for få dage siden nedskrev forventnin­gerne til firmaets økonomisk fremtid for fjerde gang på blot et år.

Firmaet har nemlig bogstaveli­gt talt gravet sig ned i en livstruend­e krise, det ellers hæderkrone­de designikon kan takke sig selv for.

Problemet var tydeligt, da jeg tidligere i år blev inviteret på en charmetur til fabrikken i Struer.

Her viste nogle af landets dygtigste håndværker­e og designere deres produkter frem og delte tanker om, hvordan de var nået frem til dem. Men det virkede ærligt talt, som om verden i Struer og resten af verden ikke rigtigt mødte hinanden længere.

Kæmper mod de største

Noget af det handler naturligvi­s om prisniveau­et, der for længst er stukket af. Men hvis man vil have så mange penge for en højttaler eller et fjernsyn, kræver det altså, at man er bedre end de andre.

Det er Bang & Olufsen i sin egen selvforstå­else af, hvordan man skruer metal, træ og andre dyre materialer sammen. Men ude hos kunderne – også dem med rigtig mange penge – ser virkelighe­den ganske anderledes ud.

Her er interessen, når der gælder elektronik til hjemmet, at man får noget, der er bedst, størst og mest aktuelt.

Desværre for Bang & Olufsen hedder dem, der er bedst, størst og mest aktuelle på fjernsyn Samsung og LG. Og på bærbar lyd Bose, Apple, Jabra og Sony.

Det er med andre ord giganter, som Bang & Oluf

Det virkede ærligt talt, som om verden i Struer og resten af verden ikke rigtigt mødte hinanden

sen skal kæmpe imod. I det spil betyder volumen meget. Og man kan ikke just beskylde Struer-firmaet for at være gode til at sælge rigtig mange enheder.

Den største fejl, der er blevet begået, er at dræbe den del af firmaet, som faktisk forstod at producere ting, som mange både har lyst til at købe og råd til: B&O Play.

Fejl at droppe Play

Af helt uforståeli­ge grunde har ledelsen valgt at nedlægge den selvstændi­ge enhed, der indtil for et år siden var på absolut rette vej med sine gode hovedtelef­oner og bærbare højttalere.

Bang & Olufsen burde i stedet have gjort det modsatte. Nemlig at sprede Play- brandet til fjernsyn og netværkshø­jttalere, der er markant billigere, men stadig gode og med B& O på forsiden. Nu er det for sent.

 ?? FOTO: RIZAU SCANPIX ?? Læg godt mærke til fjernsynet i midten af billedet. Bang & Olufsen er pavestolte af modellen, der imidlertid er både alt for dyr og efter vores mening noget af det grimmeste, firmaet har lavet i mange år.
FOTO: RIZAU SCANPIX Læg godt mærke til fjernsynet i midten af billedet. Bang & Olufsen er pavestolte af modellen, der imidlertid er både alt for dyr og efter vores mening noget af det grimmeste, firmaet har lavet i mange år.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark