Ekstra Bladet

Blæser på kritik

'X Factor'dommer skabte røre i sidste sæson – og har ikke tænkt sig at være mindre provokeren­de i den næste

- LARS SEJR lars. sejr@ eb.dk

Lars Ankerstjer­ne skabte masser af røre, da han i sidste sæson for første gang kunne opleves som dommer i underholdn­ingsprogra­mmet ’ X Factor’.

Her lød kritikken på de sociale medier blandt andet, at han gang på gang afbrød sine meddommere, hvilket for nogle seere var uudholdeli­gt at være vidne til.

Samtidig harcelered­e flere over, at han ganske enkelt var for højrøvet.

Men hvis de utilfredse seere håbede, at Ankerstjer­ne ville tage kritikken til sig, så bliver de skuffede.

Noget at brokke sig over

– Hvis jeg skal have noget at bidrage med, og hvis jeg skal give det her program noget, så er det vel også at være mig selv i en rendyrket form. Hvis jeg først begynder at censurere mig selv, så kan jeg ligeså godt lade være med at dukke op, siger Lars Ankerstjer­ne, da Ekstra Bladet møder

Det er kun godt, at folk kommer op af sofaen nogle gange og tænker ’ fuck en klaphat ham der’

ham forud for den nye sæson.

Han mener tværtimod, at det kun er godt, at folk har noget at brokke sig over.

– Imens jeg er her, så er det mig med alt, hvad det indebærer. Det betyder ikke, at jeg skal fucke folks fredag aften op, for det er ikke mit ærinde. Men det er kun godt, at folk kommer op af sofaen nogle gange og tænker ’ fuck en klaphat ham der’. Jeg vil gerne provokere og lave noget medrivende, siger ’ X Factor’dommeren.

– Påvirkede kritikken dig? – Jeg tager det altid med et gran salt. Der var også meget kærlighed, og jeg har aldrig mødt nogen ude i virkelighe­den, der ikke var omfavnende. Jeg tror ikke, at man skal sige ja til at være dommer i ’ X Factor’, hvis ikke man kan tåle, at folk synes, man er helt forfærdeli­g nogle gange.

– Men derfor kan det jo godt ramme alligevel?

– Det kan ramme på aftenen, men lørdag morgen er jeg nulstillet. Hver eneste gang, jeg udtaler mig om noget, har jeg vel også inviteret alle indenfor til at mene noget om det. Det, synes jeg, kun er fair.

Sidste år gik Lars Ankerstjer­ne ind til programmet med det erklærede mål at skabe en artist, der kunne fortsætte og blive en ny popstjerne herhjemme. Det lykkedes ikke, men når den nye sæson sparkes i gang 1. januar, er målet det samme.

– Målet er det samme, jeg vil lykkes med det her, og jeg vil lave noget, der kan stå, indtil verden modbeviser det. Det er den følelse, jeg har i min krop. Jeg vil fandeme knække koden, siger han.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? ’ X- Faktor’- dommer Lars Ankerstjer­ne blev på de sociale medier især kritiseret for at afbryde sine meddommere – og for ganske enkelt at være for højrøvet.
FOTO: ANTHON UNGER ’ X- Faktor’- dommer Lars Ankerstjer­ne blev på de sociale medier især kritiseret for at afbryde sine meddommere – og for ganske enkelt at være for højrøvet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark