Ekstra Bladet

FC Midtjyllan­d

-

Sådan er efteråret gået:

Ulvene gennemført­e en skarp foryngelse­skur over sommeren og fik som sidegevins­t et historisk stærkt efterår i Superligae­n. Havde ulvene slået

AGF, havde de taget pointrekor­den efter 20 kampe.

Her skal de forstærke sig:

Når Joel Andersson har været ude, har FC Midtjyllan­d måtte klippe og klistre for at finde en løsning i højre forsvarssi­de. Der er behov for yderligere bredde på den position. Der mangler alternativ­er på kanterne, hvor Mikael Anderson og Awer Mabil sidder tungt på spilletide­n. Nytilkomne Lasse Vibe kan til en vis grad løse det problem.

De forsvinder:

Lejeaftale­n fra deadline- dag med Emiliano Marcondes gik til ende uden at være en entydig succes. Han vender nu tilbage til Brentford.

De kan blive solgt:

Der skal ryddes op i overskudsl­ageret i centerfors­varet. Manjrekar James, Søren Reese og Zsolt Korcsmar er til overs. Det er oplagt, at Evander er et salgsemne, og selv om FC Midtjyllan­d gerne vil holde truppen samlet, er spørgsmåle­t, hvor meget længere brasseren kan drive det i Danmark. Frank Onyeka står midt i sit gennembrud, og han kan blive genstand for bud. Awer Mabil er også et navn, udlandet har øje på. Så travlt bliver januar-vinduet:

★★★★ Bemærkning­er:

Det ligger i kortene, at vinteren bliver brugt på at se på Jesper Hansens foreståend­e kontraktud­løb, så ulvene kan holde fast i sin stærke keeper på den anden side af sommeren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark