Ekstra Bladet

Det er virkelig voldsomt

Cecilie Hother er gravid igen, efter hun og manden mistede deres ufødte søn tilbage i marts

- NANNA BAY MADSEN

Søndag gik TV2- værten Cecilie Hother til tasterne på sin Instagram- profil, og her afslørede hun, at lykken nu tilsmiler hende og manden, Thomas Gregers Honoré, og at de i det nye år bliver forældre igen.

Den glade nyhed kommer efter et hårdt år for parret, der i marts blev ramt af en stor sorg, da de mistede deres ufødte søn, Carl.

Til Ekstra Bladet fortæller Cecilie Hother derfor også, at det er med blandede følelser, at hun nu ser sin mave vokse endnu en gang.

– Det er jo helt fantastisk og vidunderli­gt. Det er jo et kæmpe ønske, der er gået i opfyldelse, og vi er yderst taknemmeli­ge og glade, siger hun og fortsætter:

Når man har oplevet at miste, bliver det aldrig det samme at være gravid igen

– Men på samme tid er jeg også virkelig ængstelig og nervøs. Det er noget af det, der hører med. Når man har oplevet at miste, bliver det aldrig det samme at være gravid igen. Uskylden, der er forbundet med en graviditet, er fjernet. Men vi bliver fulgt rigtig tæt, og vi er i trygge hænder, så selvom vi er meget nervøse, så er vi fortrøstni­ngsfulde, fortæller hun videre.

Ifølge Cecilie Hother kæmper hun stadig med sorgen over at have mistet sin ufødte søn, og derfor er det uundgåelig­t, at hendes følelser svinger meget i forbindels­e med graviditet­en.

– Det er jo et vilkår, som jeg prøver at balancere i, så godt jeg kan. Jeg er stadig i en sorgproces, men samtidig har jeg også en ultimativ glæde ved det her, som jo er det største, man kan opleve i livet, siger hun.

– Men det er meget ekstreme poler, jeg står i lige nu. Det er meget voldsomt og voldsomme følelser. Så sorgen og glæden kan ramme mig hårdt, og det skifter meget. Det er det hele i et stort virvar, og det er et meget stort følelsesre­gister, man kommer igennem, og som jeg tror, at mange, der har mistet, kan nikke genkendend­e til. Det er så hårdt, og smerten er så stor.

– Hvordan adskiller denne her graviditet sig fra din første graviditet?

– Det er klart, at det der med uskylden, hvor man ’ bare’ er gravid, og man bekymrer sig om køn og nakkefolds­canning, og man har lyst til at råbe ud over alle bjerge, at man er gravid -- den uskyld er væk, og alt er forandret på den måde, siger hun og fortæller videre, at hun af samme årsag har forsøgt at skjule graviditet­en så længe som muligt:

– Hvis jeg ikke havde haft en stor bule på maven på nuværende tidspunkt, ville jeg trække den til januar med at afsløre det og holde kortene tæt ind til kroppen, men det blev simpelthen fysisk umuligt.

Rørende hilsner

Efter nyheden om graviditet­en er det ifølge Cecilie Ho- ther væltet ind med rørende hilsner til hende på de sociale medier.

– Jeg er blevet så rørt over alle de kommentare­r, der er kommet. Jeg lagde nyheden op på min Instagram, og så var jeg til noget jule- tamtam, og da jeg så kom hjem, lå der simpelthen så mange søde beskeder. Jeg fik bare tårer i øjnene og blev så rørt over alle de beskeder fra folk, der skriver og lykønsker mig.

– Det er virkelig skønt, og jeg er bare så taknemmeli­g og glad. Det er virkelig dejligt at mærke, at man kan være glad på andres vegne. Det er så livsbekræf­tende, siger hun.

– Det har været en stor lettelse at dele det, og det er, som om min mave er vokset meget i diameteren natten over, fordi man nu kan dele det, hvilket jo helt klart er noget psykisk. Så nu er jeg ikke nødt til at finde på alle mulige kreative metoder for at skjule det, siger hun med et smil.

For en lille måned siden afslørede Cecilie Hother desuden, at hun og kæresten – i al hemmelighe­d – var blevet gift.

Jeg er stadig i en sorgproces, men samtidig har jeg også en ultimativ glæde ved det her

 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN ?? En flot gravid Cecilie Hother fotografer­et i tirsdags, hvor hun deltog i TV2’s ’ De store øjeblikke’.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN En flot gravid Cecilie Hother fotografer­et i tirsdags, hvor hun deltog i TV2’s ’ De store øjeblikke’.
 ?? FOTO: LINDA JOHANSEN ?? Cecilie Hother og Thomas Gregers Honoré er i forvejen forældre til datteren Ellinor. De forventer at kunne byde velkommen til den lille ny til april næste år.
FOTO: LINDA JOHANSEN Cecilie Hother og Thomas Gregers Honoré er i forvejen forældre til datteren Ellinor. De forventer at kunne byde velkommen til den lille ny til april næste år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark