DITLEVS KAOTISKE BARNDOM: BLEV SMIDT PÅ GADEN SOM 15-ÅRIG
HJEMLØS SOM 15-ÅRIG:
Da Ditlev Rossing i en ung alder blev smidt ud hjemmefra og bortvist på efterskolen, så det for alvor sort ud. Men det danske boksetalent blev reddet fra afgrunden af efterskolelæreren og boksetræneren, Chris, der også endte som Ditlevs plejefar
Ditlev Rossing bærer rundt på en barsk historie. En historie, han nu fortæller til Ekstra Bladet.
Om en knægt, der i den grad havde alle odds imod sig. En knægt, der blev smidt ud hjemmefra som 15- årig og fra det tidspunkt var overladt til sig selv.
Men det er også fortællingen om en knægt, der via hårdt arbejde, ukuelig selvdisciplin og et sæt boksehandsker overkom barndommens barske kår. En knægt, der, selv da det så sortest ud, gav sig selv det løfte, at han aldrig ville give op – hverken som menneske eller bokser.
– Så længe, du ikke giver op, kan du opnå alt. Det vigtigste er, du aldrig mister modet og bare bliver ved, siger Ditlev Rossing determineret.
For det har Ditlev aldrig gjort, altså mistet modet eller givet op.
Det er et mantra, som står mejslet ind i Ditlevs bevidsthed. Og det takker han sin nu afdøde plejefar for, Christian Ullits Christensen, også kaldet Chris, som har spillet en altafgørende rolle i Ditlevs liv.
Det var nemlig Chris, der tog Ditlev til sig, da ingen andre gjorde.
Det var ham, der gav Ditlev tag over hovedet – ja, adopterede ham i sin familie – og hjalp ham på rette spor i tilværelsen. Og nå ja, introducerede ham til boksning i den lokale bokseklub BK Limfjord i Skive. Et klogt træk, må man sige.
Som 10- årig blev Ditlevs forældre skilt.
Mens faren hurtigt forduftede ud af Skive- knægtens liv, havde moren svært ved at tøjle den rastløse og udadreagerende søn, der oftest håndterede livets problemstillinger med sine bare næver.
Han beskriver sig selv som en ballademager på fornavn med den lokale ordensmagt. Men også som en ung knægt, der havde mistet respekten for dem, der egentlig burde, men som ikke magtede at tage sig af ham.
Smidt ud hjemmefra
Det hjalp ikke på situationen, at Ditlev mod sin vilje blev sendt på Kongenshus Efterskole. Når han var hjemme i weekenderne, gik bølgerne stadig højt, og en kold, skæbnesvanger dag i december gik det galt.
Det var et barndomshjem præget af kronisk kaos, husker Ditlev, der derfor egentlig helst bare ville være i fred alene på sit eget værelse, når han var hjemme.
Det udløste dog alligevel et voldsomt skænderi:
Han fik ordre på at pakke sine ting og dermed forlade sit barndomshjem i Nyborg – for altid.
Men da den 15- årige knægt oprørt og fortvivlet var på vej ud ad døren, havnede han i en konflikt med stedfaren, fortæller Ditlev, der i stedet blev lukket inde på et værelse.
– Det gik vildt for sig, husker Ditlev.
Og pludselig, erindrer Ditlev, stod politiet i døråbningen for at få dæmpet husspektaklerne.
Da den rådvilde knægt i 2009 forlod sit barndomshjem ledsaget af de to betjente, var det sidste gang, han så sin biologiske mor.
Politiet spurgte, om han havde et andet sted at tage hen? husker Ditlev.
– Men jeg havde jo intet sted at være, så de satte mig bare af ude foran en kammerats hjem, fortæller Ditlev om den håbløse og tilspidsede situation, han dengang pludselig befandt sig i.
For Ditlev var smidt på gaden.
– Fra den dag skulle jeg hver weekend lede efter et nyt sted, jeg kunne overnatte – eller komme op med undskyldninger for at få lov til at blive på efterskolen.
Bortvist efter slåskamp
Et halvt år senere, da opholdet på efterskolen nærmede sig sin afslutning, var Ditlev fortvivlet. Han var hjemløs som 15- årig, ekstremt presset og trængt op i en krog, og som så ofte før mistede den unge knægt besindelsen og endte i slagsmål.
Denne gang med en anden skoleelev.
– Det var noget rigtig lort, erkender Ditlev, der i forvejen havde en betinget dom fra et tidligere slagsmål.
Det var her, at Chris som Ditlevs lærer og boksetræner på efterskolen kom ind i billedet. Han tog en snak med elevens forældre og forklarede dem Ditlevs situation.
– Han forsøgte at forklare dem, hvorfor jeg havde reageret så voldsomt, siger Ditlev, der med nød og næppe undslap en anmeldelse, men i stedet blev bortvist.
Den rodløse knægt endte i plejefamilie hos netop Chris og hans hustru Birgitte, og den dag ændrede alt sig.