Ekstra Bladet

INFLUENCER- IB: FLÆSK ER BEDST

-

Vi skal have flæskesteg med hele svineriet i aften hos Karen Margrethe. I år er der dog en lille ændring.

Bjarke var depressiv forleden, da vi researched­e julebryg ved stambordet her på Tredje Halvleg. Han har i mange år tilbragt julen hos sin ældste datter og fortalte, at hun i år har hun fundet på at holde alternativ jul med noget vegetagani­sk noget.

Den slags æder Bjarke ikke. Så vi aftalte, at han kunne spise sammen med os.

Det skålede vi på, men så sagde Bjarke, at han forventede and. Det havde han altid fået.

Jeg kan ikke fordrage fjerkræ, så det kunne han glemme alt om. Bjarke blev sgu ved, og hvis ikke der var kommet mere research på bordet, havde jeg sgu langet ham én.

Så tilbød Anja i baren at lave en test med flæskesteg og and. Næste formiddag brasede og regerede hun i en sådan grad, at røgalarmen i køkkenet gik amok.

Anden var sort og tør som en skosål. Anja undskyldte med, at hun havde været uopmærksom, fordi hun skulle skifte fustage i baren.

– Flæskesteg­en har vundet, triumfered­e jeg, men tilføjede, at sværen ikke var lige så sprød som den, Karen Margrethe laver. Så blev Anja skidesur og skred. Baren måtte vi selv klare, men det har vi god erfaring med.

Hen på eftermidda­gen dukkede computer-Carl op. Han brokkede sig over, at bodegaen stank af brændt and. Da jeg forklarede situatione­n, lyste han op og grinte til Bjarke:

– Nå, du skal holde en ANDerledes jul hos Ib og Karen Margrethe, hva’?

Dumt. Bjarke greb computer-Carls bærbare og hamrede den i hovedet på ham med et kæmpe bonk!

– Du skal sateme ikke gøre grin med min jul, brølede Bjarke og vaklede ud ad døren.

Dagen efter blev han god igen, da jeg fortalte, at Karen Margrethe trods mine protester også havde organisere­t noget and her til juleaften – ud over de sædvanlige to flæskesteg­e.

Så ingen kommer ikke til at gå sultne fra bordet.

GOD JUL!

 ?? FOTO: COLOURBOX ?? Ingen skal røre ved Influencer- Ibs flæsk juleaften.
FOTO: COLOURBOX Ingen skal røre ved Influencer- Ibs flæsk juleaften.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark