Politikere vil have rejseholdet tilbage
Rejseholdets nedlæggelse har efterladt et hul i drabsefterforskningen, mener retsordførere
Nedlæggelsen af Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – i 2002 efterlod et hul i efterforskningen af vanskelige drabssager, mener flere fagfolk.
Nu vil SF og Dansk Folkeparti have dette hul fyldt ved næste politiforlig, skriver Berlingske.
– Vi har brug for at styrke kompetencerne til både efterforskning og forebyggelse af drab. Det første kan være i form af et rejsehold eller enheder i Øst- og Vestdanmark, som har fokus på de komplicerede sager, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, til avisen.
Der skal ske noget
Imens mener retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, at det kan blive en mærkesag ved forhandlingerne, alt imens han peger på blandt andet det uopklarede drab på den dengang 17- årige Emilie Meng i 2016.
Bent Isager- Nielsen var drabschef i Rejseholdet i en årrække, senere også chef for Rejseholdet, og så har han været efterforskningschef i flere politikredse.
Han mener, at det vil være gavnligt for dansk politi at have ’ en lille national enhed med medarbejdere, som altid er opdateret på det nyeste inden for efterforskning af drab’.
Også i Rigspolitiet mener man, at der skal ske noget, skriver Berlingske.
I et svar til Retsudvalget fra november 2019 oplyser Rigspolitiet, at et projekt i øjeblikket undersøger, ’ hvordan politiets drabsefterforskning kan styrkes’.
Vi har brug for at styrke kompetencerne til både efterforskning og forebyggelse af drab
Opklarer ni ud af ti
Antallet af drab i Danmark ligger nogenlunde stabilt. Siden 2007 er der ifølge Rigspolitiet anmeldt mellem 40 og 58 drab årligt – 37 i de første tre kvartaler af 2019.
I drabssagerne ligger opklaringsprocenten ifølge National Efterforskningsafdeling ( NEA) på mellem 85 og 90 procent, skriver Berlingske.
Ritzau